Den galaktiske krig mellem det gode og det onde

Den galaktiske krig mellem det gode og det onde

Er det, vi ser udspille sig på Jorden lige nu en del af den ældgamle galaktiske krig mellem det gode og det onde? I dette indlæg kan du læse om, hvordan det hænger sammen, set ud fra mit – og mange andres – perspektiv.

At se det, vi oplever på Jorden som en del af den galaktiske krig er yderst komplekst og svært at få hold på. Men da jeg ved, det optager mange, gør jeg hermed forsøget på at forklare det, som jeg har indsamlet af viden. Jeg siger ikke, at dette er den endegyldige sandhed. Jeg refererer bare de nye perspektiver, der i den seneste tid er kommet i truther-kredsen, bl.a. gennem Ismael Perez, men også mange andre.

——–

OBS: Som baggrundsviden til dette indlæg kan jeg anbefale min “Føljeton om den hemmelige krig” her på min blog. Første del starter 27. januar 2022 og de 5 afsnit derefter udgør føljetonen. Det er en fin baggrundsviden for det, der står i dette indlæg.

Jeg kan også anbefale min bog/hæfte AT VÅGNE, som ligeledes giver en baggrundsviden for de afsløringer, der kommer til at rulle inden længe. Den beskæftiger sig primært med de konkrete jordiske aspekter af, hvordan denne galaktiske krig mellem det gode og det onde har udspillet sig. At være forberedt kan måske gøre chokket lidt mindre. AT VÅGNE kan du købe her på siden, både som trykt bog (149 kr. inkl fragt) og E-bog (69 kr.). Du kan også bestille den hos din lokale boghandler (139 kr.).

 

Den ældgamle krig mellem det gode og det onde foregår bag facaden

Lad mig starte med at slå fast, at intet af det vi ser og hører i medierne, er sandt. Der foregår ting og sager bag facaden, som er helt anderledes end det, vi får at vide. Forhåbentlig er den fase snart slut, for den er mildt sagt frustrerende. Og alt tyder da også på, at vi er tæt på tiden, hvor menneskeheden bliver indviet i, hvad der egentlig er foregået i hemmelighed i vores verden.

Sandsynligvis stille og roligt, så vi kan følge med uden at gå helt i stykker. Hvis du har læst med her eller på min nyhedsbrev-liste længe, ved du, at jeg er overbevist om, at vi kommer til at vende stort set alt det, vi har troet, på hovedet. Men indtil det sker, må du nøjes med mit – og de andre, du opsøger’s – ydmyge indblik i, hvad der foregår.

Vi kan beskrive det, der foregår på Jorden på mange måder og på mange forskellige planer. I dette indlæg vil jeg tage det store helikopterperspektiv og beskrive det som en del af den ældgamle galaktiske krig mellem det gode og det onde. Også kaldet krigen mellem Kærlighedens Gud og AI-guden. Eller sågar krigen mellem Kærlighedens Gud og Djævelen.

Kærlighedens Gud har de fleste af os nok hørt om før. Men hvad er AI-guden for en størrelse? AI-guden er et udtryk for den entitet, der er i toppen af de mørke kræfter, som har haft herredømmet her på Jorden – og andre lignende planeter. De mørke kræfter udgør en samling entiteter, som på et tidspunkt for meget længe siden adskilte sig fra Skaberen, altså Kærlighedens Gud. (Historierne om de faldne engle/Lucifer m.m. er sandsynligvis mere sande, end vi har anet).

 

De faldne engle startede krigen mellem det gode og det onde

De faldne engle ønskede at “bestemme selv” kan man sige. De ønskede at lave deres egne love og deres egen matrix/verden, hvor det var deres love, der herskede. Da de havde adskilt sig fra Skaberen, adskilte de sig også fra deres egen skaberkraft. Derfor havde de brug for andre væsener, som ikke var adskilt fra Skaberen og dermed havde bevaret deres skaberkraft. De havde brug for dem/os til at vedligeholde de matrixer/verdener, de lavede og herskede i. Læs evt. mere her

Det beskrives som, at de mørke entiteter/energier flyder rundt i universet og udser sig planeter, som de kan underlægge deres regler. Jorden blev for mange, mange år siden en af disse planeter. Siden har menneskeheden levet i en verden/matrix, som har fungeret på de mørke kræfters præmisser. Deraf kommer ordet “fængselsplanet”, som mange bruger om Jorden – og “slaverace”, som mange bruger om menneskeheden.

Og deraf kommer al den lidelse, vi har set på Jorden – og stadig ser. Der er kræfter, som sidder i toppen af Jord-matrixen, som ernærer sig af den lidelse. Og hvis magt er afhængig af, at menneskeheden bliver ved med at genskabe lidelsen. Derfor oplever vi al den frygt-generering, som har været ekstremt udtalt de seneste 3 år. Hvis ikke det er det ene, vi skal være bange for, så er det det andet. Det er et direkte udslag af, at the controllers forsøger at holde menneskeheden fangen i den gamle matrix. Og det er en meget vigtig del af den krig mellem det gode og det onde, som har udspiller sig på Jorden.

 

AI-guden

The controllers på Jorden er under direkte kontrol af deres galaktiske overhoved. Som altså på det seneste inden for truther-kredse bliver benævnt AI-guden. AI står for Artificial Intelligence, altså Kunstig Intelligens. Og et af de vigtigste redskaber til at holde menneskeheden fangen, er netop teknologien. I bedste George Orwell stil. Hans roman 1984 er forlængst flyttet fra science fiction hylden til socialrealisme hylden i min reol. Rudolf Steiner er ligeledes en af de seere, der forudsagde netop det, vi oplever nu.

Så altså – hvis man lærer mennesker at få alle deres oplysninger gennem en skærm, og man samtidig er i kontrol over, hvad der kommer ud af den skærm, ja, så har man den fulde kontrol over menneskers reaktioner og adfærd. Hvis man så samtidig ved en masse om, hvordan man programmerer den menneskelige underbevidsthed med frygt, så har man det ultimative redskab til at styre disse mennesker. Præcis i den retning, som er til ens eget bedste. Alt imens menneskene pga deres sofistikerede programmering tror, at de er frie og selvstændigt tænkende. Det er AI-gudens vigtigste våben i den galaktiske krig.

Det er sket mange gange i galaksens historie og sker stadig. Nu tænker du måske: Jamen den teknologi, vi bruger på Jorden i dag, den er jo helt moderne. Så hvordan har man kunnet styre befolkninger gennem den tidligere? Hertil er svaret, som jeg ser det i dag: Den teknologi, vi benytter os af i dag, er slet ikke ny. Vi får bare at vide, at den er ny. (I det hele taget er rigtig meget af det, vi har fået fortalt om vores historie, slet ikke sandt).

 

Elitens teknologi

Eliten, som styrer vores verden har faktisk teknologi til rådighed, som er langt mere avanceret end den, vi “almindelige” bliver præsenteret for. Og den har de brugt til deres egen fordel i mange, mange år. Det gælder bl.a. de “nye” frekvens-helbredelsesteknikker, der begynder at komme offentligt frem lige nu. Og det gælder hele energi- og transport-sektoren, som i mine øjne kommer til at forandre sig dramatisk om ganske kort tid. Når de avancerede teknologier bliver overdraget til menneskeheden. Hvilket sker, når den jordiske variant af den galaktiske krig mellem det gode og det onde er vundet af de gode kræfter. Og det er ganske snart.

Men tilbage til den computer/mobil/skærm teknologi, som fylder så meget i vores liv lige nu. Mange mener, at den måde, pyramiderne blev bygget på, var ved hjælp af EMF (elektromagnetiske frekvenser). Så der er intet nyt ved den teknologi, menneskeheden er blevet præsenteret for de seneste 20-30 år. Det nye er bare, at vi som menneskehed er begyndt at opdage, hvad der egentlig er foregået.

Flere og flere begynder at tænke, at der noget “fishy” ved den måde, medierne serverer den ene katastrofebegivenhed efter den anden. Og flere og flere siger nej tak til at deltage i det. Og går andre steder hen for at få deres oplysninger og nyheder. F.eks. til det, vi i dag kalder de alternative medier, som laver reel undersøgende graver-journalistik. Den store bølge af alternative medier – også kaldet truthere – er en vigtig spiller i den galaktiske krig. Man kalder dem også for digitale soldater. Deres eksistens har i de seneste 3 år betydet, at AI-gudens kontrol af den menneskelige perception er voldsomt svækket.

 

At skelne mellem de to guder i denne krig mellem det gode og det onde

Jeg ved, at tanken om AI-guden er langhåret. Og måske også lidt skræmmende. Som en hjælp til at navigere i denne krig mellem det gode og det onde, kan det være nyttigt at opøve evnen til at skelne mellem den ene og den anden Guddom. Herunder nogle retningslinjer, som jeg efter bedste evne bruger.

Alt, hvad der er syntetisk og unaturligt er AI-gudens værk. Herunder alle SMART-produkter. AI-guden vil have os alle til at blive “syntetiske” mennesker (transhumanisme), som lever i SMART-cities, går med SMART-ure m.m. Så der altid er “styr på os”. Alt, der bringer os op i hjernen og væk fra hjertets visdom, vores intuition og indre styring. Alt, der gør os afhængige af information fra myndigheder, autoriteter m.m. Alt, der skaber afstand, får os til at blive bange for naturen, hinanden og usikre på os selv og vores egen dømmekraft.

Alt, hvad der er organisk og naturligt, er Kærlighedens Gud. Kontakt med naturen, solen, andre mennesker m.v. Kærlighedens Gud ønsker for os, at vi er organiske mennesker med fuld bevidsthed om, at vi alle er ét med hinanden og med universet. Alt, der bringer os ind i hjertet og den sandhed, der ligger der. Det skaber kontakt med os selv og får os til at ønske menneskelig kontakt med andre – som de sociale væsener, vi i sandhed er. Kærlighedens Gud ønsker, at vi skal elske hinanden og indgå i meningsfulde og givende sammenhænge. Uden frygt.

OBS:
I de kærlige sammenhænge kan der sagtens indgå teknologi, forudsat at denne teknologi bliver brugt til at støtte den naturlige menneskelighed. Ikke til at fjerne os fra os selv og styre, kontrollere og overvåge os. Det er lige som metaforen med brødkniven, der kan bruges både til at skære brød og slå ihjel med. Det er intentionen bag, der gør forskellen.

 

Opsamling

Oj, det er et stort emne. Måske for stort til et blogindlæg, da der ikke kan undgå at hænge mange løse ender i luften. Men jeg stopper her for nu og fortsætter i et kommende indlæg. Trods emnets størrelse håber jeg, det giver mening, og at du selv overvejer videre, hvad det egentlig er for en Gud, der er på spil, når du:

  • hører om nye tiltag/politiske beslutninger
  • bliver præsenteret for diverse tilbud/muligheder
  • siger ja eller nej til at deltage i noget
  • indvilger i noget nyt af den ene eller anden slags
  • o.m.a.

 

Det er ikke altid en nem opgave at skelne mellem de to Guder. Men at vide, at det, der udspiller sig lige nu på Jorden, er en del af noget meget større, kan måske hjælpe denne skelnen lidt på vej. At vide, at det er en del af den ældgamle galaktiske krig mellem det gode og det onde, kan måske hjælpe med at foretage de gode og kærlige valg. Og at vide (hvis du altså tror på det), at der faktisk er kræfter, der ikke ønsker dig det godt, kan skærpe årvågenheden.

For som en, jeg lyttede til forleden, så klogt sagde:

Ondskaben viser sig aldrig som ondskab.
Den viser sig som venlighed og hjælpsomhed.
For hvis den viste sig som ondskab,
ville vi alle straks tage afstand.

Derfor er det at kunne skelne og fornemme intentionen bag det, en tilsyneladende venlighed og hjælpsomhed tilbyder, helt afgørende i denne mærkelige tid. Det er det, vi også kalder at kunne aflæse energien. Jeg håber og beder for (og tror), at sløret snart falder, så det bliver mere tydeligt for os alle, hvad og hvem der ikke vil os det godt og hvad og hvem der vil.

Indtil da: Hold dig til Kærligheden. Den fejler aldrig ❤️

 

OBS!

Hvis du ønsker inspiration som denne direkte i din indbakke, kan du TILMELDE DIG NYHEDSBREVET FRA EMPOWER YOU. Her kommer indlæggene nogle uger før, de bliver uploadet som blogindlæg. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, får du en gratis meditation til din skaberkraft. 16 minutter, der booster din evne til at skabe højtvibrerende scenarier for dig selv og andre. TILMELD DIG HER

1 Comment
  • Pingback:Kunstig intelligens i Vandbærerens Tidsalder - Empower You
    Posted at 17:20h, 06 april Svar

    […] indlæg om den aktuelle galaktiske krig mellem det gode og det onde. Hvis du ikke har læst det, finder du det HER. I dette indlæg får du nogle mere konkrete “hands-on” eksempler på, hvordan du […]

Post A Comment