24 apr Livskvalitet og Livsformål
Mange mennesker går rundt i en tilværelse, som ikke tilhører dem selv. Hvad mener jeg med det – og hvad betyder det? Det betyder, at vi, siden vi var helt små, er blevet oplært til at påtage os forskellige roller. Roller, vi har påtaget os, for at imødekomme andre og blive en del af en “flok”.
Mens vi er små, er det en livsnødvendig kompetence at kunne tilpasse os flokken. Fordi vi ganske enkelt er afhængige af den for at overleve. Det gælder, så længe vi ikke er voksne og i stand til at tage vare på os selv.
Men mange af os indser som voksne, at vi stadig lever efter flokkens – altså vores forældres og familiens – regler og normer. Vi spiller stadig de roller, som vi lærte som små. Selv om vi for længst er blevet voksne og kan tage vare på os selv. Og selv om livet har forandret sig med raketfart, siden vi var børn. Så de muligheder og “regler” der gælder for livet på Jorden er helt anderledes end de var for vores forældre.
Når vi som voksne stadig ubevidst forsøger at leve op til flokkens forventninger, betyder det for de fleste af os, at vi ikke lever i vores sande jeg. Det går alvorligt ud over vores livskvalitet. I dag ser vi, at mangel på livskvalitet opstår for flere og flere. Vi er mange, der søger en dybere mening med livet og en dybere forbindelse til vores sande jeg. Et jeg, som vi også kan kalde vores sjæl.
For først når du lever i overensstemmelse med din sjæl, opnår du den dybe følelse af mening, glæde og tilfredshed. De følelser, som kendetegner ægte livskvalitet. Jeg kalder det det liv din sjæl ønsker sig – og det er det samme som at udleve dit livsformål.
Hvad er livskvalitet?
Når vi taler om livskvalitet, taler vi om, hvad der skaber det gode liv – det meningsfulde liv. Mening og livskvalitet hænger uløseligt sammen. Og mening har rigtig meget med passion at gøre. Er det undertøjet til kvinden? En kortholder til manden? Eller måske er det noget mere spirituelt, der betyder noget. For når vi beskæftiger os med vores passion, så giver livet virkelig mening. Så gør vi det, som vi brænder for og det, som vi synes er vigtigt. Vi glemmer tid og sted, fordi vi lader os opsluge af noget, som er større end os selv.
Og det er netop herigennem, din sjæl taler til dig. Gennem din passion fortæller den noget vigtigt om, hvad den ønsker sig – altså hvad dit livsformål er. Den lader dig mærke, at din livskvalitet øges, når du lader dig opsluge af noget, der giver dyb mening. Noget som på en måde er større end dig selv. I hvert fald større end de kompromisser, som den mellemgrå dagligdags pligter og rutiner tilbyder.
Gennem det løft i livskvalitet, som din passion tilbyder, viser sjælen dig, hvilken retning du skal tage i dit liv. Så du kan folde dig ud og shine som den unikke stjerne, du i virkeligheden er. Når blot du tør begive dig ud på rejsen med at afmontere de gamle roller og programmer. Og komme hjem i dig selv og blive den sande udgave af DIG. I dyb kontakt med din sjæl og det liv din sjæl ønsker sig.
På den rejse bliver din livskvalitet – måske langsomt, men sikkert – bedre og bedre. For hvert skridt du tager. På den måde hænger en god livskvalitet og det at være i kontakt med dit livsformål uløseligt sammen.
Få hjælp til at forbedre din livskvalitet
Hvordan man forbedrer sin livskvalitet, er der ikke et entydigt svar på. Mange der har det svært og er deprimerede begynder på medicin, hvor noget som cannabisolie er blevet mere populært de seneste par år. Andre vælger dog at gå terapiens vej, hvor det menneskelige og spirituelle er i fokus.
I Empower You hjælper jeg dig med at finde hjem til dit sande jeg og komme i kontakt med din sjæl og dit livsformål.
Gennem kurser, coaching, E-kurser og guidede meditationer.
Det hele er designet til, at du kommer til at kende sandheden om dig selv bedre. Jeg kalder det at tage kraften hjem til dig selv. Det er den danske version af empowerment. Jo mere du tager kraften hjem til dig selv, jo bedre bliver din livskvalitet.
Alt det materiale, jeg tilbyder, hjælper dig med at erkende og transformere de gamle koder, som ligger i din underbevidsthed. Som stammer helt tilbage fra din barndom. Og som altså slet ikke tilhører dig, men mere sandsynligt dine forældre – og deres forældre. Tiden er kommet til at rydde op i alt det gamle stof. Og installere nye, styrkende overbevisninger, som er i overensstemnmelse med sandheden om DIG. Og som vibrerer i samklang med den nye energi på Jorden. Så du kan begynde at vibrere med.
For når du får ryddet op og transformeret det gamle stof indeni, hæver du dine vibrationer. Du skaber skaber mere overskud og dermed en bedre livskvalitet.
Og når du hæver dine vibrationer ved at blive mere og mere DIG – så kan Loven om Tiltrækning begynde at levere flere og flere højtvibrerende tilstande til dig. Mere glæde, kærlighed, mening, begejstring og entusiasme. Du sætter en positiv opadgående spiral i gang, som støt og roligt øger din livskvalitet. Det er udbyttet, når du starter på rejsen hjem til din sjæl og det liv din sjæl ønsker sig.
Sørg for at gøre ting, som gør dit sind glad. Det kan være at komme ud og prøve noget nyt – f.eks. begynde at dyrke yoga. Det er en meget spirituel måde at komme i kontakt med sig selv, samtidig med du bruger kroppen. Herudover kan det også bestå af det mere følelsesmæssige og spirituelle med sin partner. At være tætte betyder meget – noget som Pjur lægger vægt på i sine produkter til par. Brug hinanden til at opnå et mere glædeligt sind, det gavner.
Styrk din livskvalitet med E-kursus i personlig udvikling
En af de bedste måder at gennemføre denne rejse på, er gennem E-kurset Manifester din Livsdrøm – skab det liv din sjæl ønsker sig med Loven om Tiltrækning. Det er et E-kursus, der er bygget op over de 5 nøgler til at tage kraften hjem til dig selv.
Kurset består af undervisningsvideoer, øvelser og guidede meditationer, som du alt sammen kan arbejde med hjemme hos dig selv, præcis når det passer dig. Så det bliver i dit tempo og på din måde. Og du kan vende tilbage til materialet gang på gang. For hver gang kommer du et skridt nærmere den, du i virkeligheden er. Ved hvert skridt du tager, styrker du din livskvalitet.
Med materialet i kurset har du stof til spirituel og personlig udvikling flere år frem i tiden. Jeg kalder det personlig udvikling med sjæl.
Det er en stor fordel at foretage rejsen hjem til din sjæl og det liv din sjæl ønsker sig gennem et E-kursus. Frem for gennem live-kurser, hvor du skal være tilstede. Og følge en bestemt plan eller et bestemt tempo, som passer alle. For din rejse er unik. Og det tempo og den måde, du bedst kommer i kontakt med din sjæl og dit livsformål på, er unik. Lige som du og din sjæl er unik. Så det, at du selv kan styre processen, er en meget stor fordel.
Hvis du har brug for en sparringspartner undervejs, er jeg selvfølgelig til rådighed. Lige som du selvfølgelig også kan aftale med en ven, veninde eller partner, at I tager rejsen sammen. Eller I er nogle stykker, der nedsætter en studiegruppe, hvor I arbejder med materialet.
Vil du give dig selv denne unikke mulighed for at øge din livskvalitet? Ved at lære dig selv at kende og finde hjem til dit sande jeg? Den DIG, der er i dyb kontakt med din sjæl og dit livsfomål?
Hvis JA – så finder du mere info om kurset- ved at klikke på billedet herunder.
Der er både en masse skrevne ord og videoer, du kan dykke ned i.
Pingback:Sådan styrker empowerment kursus din livskvalitet - Empower You
Posted at 22:41h, 04 oktober[…] den rejse, du begiver dig ud på med de 5 nøgler til at tage kraften hjem til dig selv, bliver din livskvalitet – måske langsomt, men sikkert – bedre og bedre. For hvert skridt du tager, kommer du i dybere […]