27 apr Er krigen vundet?
Sjette og sidste afsnit i føljetonen om den hemmelige krig på Jorden
Overskriften på dette sidste afsnit i føljetonen om den hemmelige krig mellem mørket og lyset er: ER KRIGEN VUNDET? Det er et risikabelt spørgsmål at stille, for det er umuligt at svare entydigt på lige nu. Fordi så meget af krigen stadig udspiller sig i hemmelighed. Men jeg vover alligevel pelsen og svarer: JA.
For hvis vi sammenholder alle de efterretninger, der kommer “ovenfra”, så er krigen på det galaktiske niveau – niveau 4 – vundet. De mørke kræfter, som har holdt Jorden som en fængselsplanet og menneskeheden som en slave race i årtusinder, er uskadeliggjort. Og de kontrol-stationer (bl.a. på Månen og Mars) de har brugt til at udøve mind control over menneskeheden, er overtaget af de lyse kræfter. Altså vores venligsindede galaktiske venner.
Overtagelsen af disse uden-jordiske stationer er helt afgørende for sejren. For derfra har de mørke styrker vedvarende sendt lavt-vibrerende frekvenser til Jorden og menneskeheden. Det har været et vigtigt våben i deres kontrol over menneskehedens tanker. Så uden dem har de ikke en chance for at holde menneskehedens vibrationer lave. Det er i meget høj grad i kraft af dem, de har haft held til at holde sandheden om de kraft- og kærlighedsfulde væsner, vi i sandhed er, skjult for os.
Når The Galactic Federation (en del af The White Hats), som elsker og kæmper for menneskeheden – i stedet begynder at sende højt-vibrerende frekvenser til Jorden, så får vi så meget hjælp til at begynde at huske vores sande essens. Og vi får hjælp til at begynde at praktisere den kærlighed og medmenneskelighed, som vi alle dybest set ønsker og føler inderst inde. Men som har været svært for os at komme i kontakt med og udleve pga al programmeringen.
m
Den hemmelige krig mellem mørket og lyset foregår på alle niveauer
Men befrielsen af disse rum-stationer ville ikke have en holdbar effekt, hvis ikke der også var sejre on the ground. I afsnit 3 og 4 i føljetonen beskriver jeg de 4 niveauer i krigen mellem mørket og lyset. Hvordan de lyse kræfter kan ses som en samlet helhed, der på hver sit niveau bekæmper dem, der har haft kontrollen på Jorden. De mørke kræfter har infiltreret alle niveauer af livet på Jorden. Det er netop grunden til, at denne krig mellem mørket og lyset nødvendigvis må foregå på alle niveauer.
Og heldigvis er der også masser af sejre on the ground. I afsnit 3 nævner jeg nogle eksempler på, hvilke sejre The World Alliance har opnået. Jeg er ikke i tvivl om, at der er mange flere. Og jeg er heller ikke i tvivl om, at der er foregået et tæt samarbejde mellem The World Alliance og The Galactic Federation. For der har været masser af ondsindet teknologi her on the ground, som har arbejdet sammen med teknologien på f.eks. Månen og Mars. Og som kun kunne sættes ud af spillet i et tæt samarbejde mellem jordiske og ikke-jordiske kræfter.
Som et eksempel er der 5G netværket. Det var oprindeligt udviklet for at kunne udøve mind control over menneskeheden, bl.a. i samarbejde med “vaccinerne”. Men mange efterretninger siger, at dette netværk er blevet fuldt overtaget. Lige som teknologien i “vaccinerne” på forhånd blev uskadeliggjort i et vist omfang, så skaderne bliver langt færre end oprindeligt planlagt af den mørke agenda. Ang 5G, så har jeg hørt flere kilder beskrive, hvordan netværket i fremtiden brugt til at sende kærligheds- og healingsfrekvenser ud i vores byer og vores hjem. Og alle andre steder, hvor mennesker opholder sig. Et smukt syn i min verden 🙂
Flere tegn på, at lyset har vundet
Herudover foregår der konstant sejre på alle niveauer. Jeg nævner nogle af dem herunder. Ikke inddelt i de 4 niveauer, for dybest set er det jo en konstruktion, jeg har lavet for at få styr på, hvad der foregår. I virkelighedens verden er det hele flettet ind i hinanden.
De mange folkelige friheds-demonstrationer og -bevægelser rundt om i verden. Millioner på gaden mange steder på Jorden. Hvor folket har gennemskuet Covid scenariet og kræver deres basale menneskerettigheder tilbage. At den slags ikke får plads i de danske mainstream medier, kan kun være et spørgsmål om tid. Der er i hvert fald mange forlydender om, at medierne – som på mange måder er Elitens sidste bastion – er et af de områder, hvor The World Alliance har vundet store sejre.
Så forhåbentlig synger Elitens magt over, hvad der fortælles i medierne, på sidste vers. Al den tumult, vi lige nu ser omkring Twitter, CNN og Netflix kan meget vel være en del af den proces. Og mange danskere – og mennesker verden over – har da også højlydt undret sig over, at krigen i Ukraine fra den ene dag til den anden tog opmærksomheden fra Covid i medierne. Hvad er det, der foregår – er vi udsat for en nøje programmeret propagandamaskine?
De mange retssager og dybdegående undersøgelser. Omkring afdækning af den bagvedliggende Covid-agenda, som handler om alt andet end sundhed. The Corona Comittees GRAND JURY under ledelse af den tyske advokat Reiner Fuelmich er blot én ud af mange retsprocesser, som er i gang over hele Jorden.
Tal og statistikker strømmer ud og tilbageviser myndighedernes påstande. Dødstal, sygdomstilfælde, indlæggelser, vaccineskader, restriktionernes manglende/skadelige virkninger m.v. viser, at det narrativ, alle myndigheder/regeringer over hele verden har fortalt deres befolkninger, ikke har rod i hverken videnskab, fakta eller sund fornuft. Men at kuren har været værre end sygdommen.
Andre sejre og afsløringer i denne krig mellem mørket og lyset
Afsløring af Mærsk’s (Eliten) våbenssalg i samarbejde med den danske regering. Sandsynligvis kun starten på endnu værre ting, som Mærsk har på samvittigheden.
Lars Findsen-sagen, som er omgivet med så meget hemmelighedskræmmeri, at der er grund til at tro, han er en torn i øjet på Eliten. Ved et retsmøde medbragte han bogen “Alt det Lys Vi ikke Ser”. En bog om at gennemskue ondskaben i nazismen, som Berlingskes anmelder skrev ved udgivelsen. Tankevækkende. At han tydeligvis ønskede, at pressen skulle få øje på bogen, gør det ikke mindre tankevækkende. Hvad er det, han har fået øje på og prøver at signalere til befolkningen?
De amerikanske Durham-rapporter, der har fremlagt beviser for, at H. Clinton i sin tid stod bag den usande kampagne om, at Trump havde samarbejdet med Rusland. Det er en sag, der lige nu er brændvarm i de amerikanske mainstream medier. Og som måske fører til flere chokerende afsløringer af Clinton og The Clinton Foundation, som i følge mange kilder er en af Elitens mest kriminelle organisationer.
Hunter Bidens laptop, som pure blev afvist af mainstream medierne, da den kom frem i efteråret 2020. Stemplet som russisk misinformation – lige som alt andet, Eliten ikke ønsker, vi skal vide. Også brændvarm i de amerikanske mainstream medier lige nu. Og også med forventninger om chokerende afsløringer. Ikke bare af Hunters – men hele Biden familiens – fortid og kriminelle aktiviteter.
Afsløringen af, at stort set alle verdens ledere er uddannet i Davos-gruppens regi. Og at de er trænet i at varetage Davos-gruppens (Elitens) interesser frem for de befolkninger, der har valgt dem. I direkte forlængelse heraf: Afsløringen af et lukket elitært netværk, som i 40 år har påvirket regeringer – oven i købet på selveste dr.dk! Det hemmelige (mørke) netværk er ikke så hemmeligt mere, nu heller ikke i mainstream medierne.
m
Ændringen af det økonomiske system er en ultimativ sejr
En ultimativ sejr er nedbrydningen af det gamle økonomiske system. Og udviklingen af et nyt system “bag scenen”, som måske allerede bliver annonceret her i maj 2022. Dette er et utrolig vigtigt element i frihedskampen for menneskeheden. Først og fremmest fordi det gamle system er kreeret med henblik på at holde menneskeheden fanget i “hamsterhjulet”. Fuldt optaget af at overleve – så der ikke er overskud til tænke ud af boksen. Og måske få øje på, hvem der har interesse i, at vi lever som vi gør.
Eliten har nydt godt af, at vi har været underlagt det gamle system – og de har som sagt skabt det netop for at holde os fanget i det. De har ganske enkelt programmeret os til tro, at det er normalt og nødvendigt at leve på den måde. Michael Tellinger, en ny-energi-lærer, der laver et meget spændende arbejde i sit projekt One Small Town will Change the World, stiller det polemiske spørgsmål: Hvorfor er menneskeracen den eneste race i universet, som skal betale for at have tag over hovedet?
Med den programmering, vi har været udsat for, virker det som et mærkeligt spørgsmål. Men når vi tager de universelle briller på og undersøger, hvordan det forholder sig på andre planeter, så er det pludselig et naturligt spørgsmål. Og så begynder fængselsplanet og slaverace sprogbrugen at give mening. Med det nye økonomiske system kommer alt dette til at forandre sig dramatisk. Hvert eneste menneske på Jorden vil opleve økonomisk velstand og have mulighed for at udfolde sine talenter uden overhovedet at tænke på det økonomiske aspekt.
Det er nærmest umuligt at forestille sig omfanget af den positive og frisættende betydning, dette vil have på måden at leve livet på. Men ikke desto mindre er det det, der venter os.
m
Hvorfor udspiller denne krig mellem mørket og lyset sig som den gør?
Den mørket agenda er altså for en stor del afsløret og vores verden er i fuld gang med at forny sig selv indefra. Denne fornyelse sker ved først at få øje på, hvad der er foregået i vores gamle verden. Vi står som kollektiv lige nu midt i fase 1 i ascensions-processen. Mange ting kommer for en dag, og mange af verdens ledere afsløres i ting, som kalder på retsforfølgelse. Men hvorfor bliver de så ikke bare anholdt? Hvis The World Alliance har så mange sejre, hvorfor rydder de så ikke bulen og får gjort en ende på alt den korruption, kontrol og magtmisbrug?
Som jeg forstår det, så er det først og fremmest fordi, denne krig følger den regel, som alle succesfulde krige følger: Ødelæg aldrig en fjende, som er i gang med at ødelægge sig selv. Og hvis vi ser os omkring i verden, så er der mange fra Eliten, der er i gang med at ødelægge sig selv. Regeringer og myndigheder, vi har stolet på, er i fuld gang med at vise deres sande ansigt. Så det bliver tydeligt for We the People, hvem de egentlig er. Hvis interesser, de egentlig varetager. Og det er den bedste garanti for, at vi ikke vælger at stole på den slags ledere igen. Vi gennemskuer først mønsteret, når vi ser det udfoldet i fuldt flor.
Hvis de “bare” blev arresteret og retsforfulgt, uden vi mærkede på egen krop, hvad de havde i sinde, så ville det ikke lagre sig som en reel erfaring i os. Så ville vores gode hjerter og velmenende hjerner være i stand til at bortforklare deres handlinger (kognitiv dissonans). Og vi var ikke blevet et hak klogere – og ville sandsynligvis lade historien gentage sig.
Mørket skal rykkes op med rode
Det er ikke det, der er meningen med denne krig. En overfladisk oprydning af det mørke, der har haft magten på Jorden, er ikke guddommens plan for hverken planeten eller menneskeheden. Mørket skal rykkes op med rode, så det aldrig vender tilbage. Og alene det, at det er guddommens plan, er nok til at konkludere: JA – krigen er vundet.
I kontinuummet, som de kalder det fra åndelig side, er det sket. Nu handler det “bare” om, hvor hurtigt menneskeheden får gjort vores del af arbejdet og får ryddet op. Hvor hurtigt vi får givet slip på vores programmerede overbevisninger og begynder at se ærligt og klart på, hvad der er foregået. Lige nu er – udover de nævnte politikere – Disney og Hollywood i vælten. Tør vi åbne os for, at sandheden om disse organisationer og personer måske er en helt anden, end vi troede? Kan vi stå i forvirringen og undersøge virkeligheden med et åbent sind? Det er en forudsætning for, at vi kan træde ind i fase 2 i ascensions-processen, hvor vi siger klart fra over for de mørke agendaer og kommer videre.
Til en tid og en verden, hvor det ikke handler om krig. Hvor det ikke handler om “de gode” og “de onde”. Hvor det ikke handler om bedrag, løgn og magtmisbrug. Hvor frygten ikke er den dominerende grundfrekvens. Hvor det ikke handler om at bestride og bekrige – men om at bygge det nye op i fredelig sameksistens med hinanden.
Kærlighed. Fred. Glæde. Medfølelse. Sammenhold. Fællesskab.
Det er de sande værdier i og for menneskeheden – og når dem, der har haft interesse i at ødelægge disse værdier, er besejret, så kan vi blive dem, vi virkelig er. Og bygge vores verden op i overensstemmelse med det.
Sikke en sejr – den er da værd at kæmpe for – lidt endnu 🙂
OBS!
Hvis du ønsker inspiration som denne direkte i din indbakke, kan du TILMELDE DIG NYHEDSBREVET FRA EMPOWER YOU. Her kommer indlæggene nogle uger før, de bliver uploadet som blogindlæg. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, får du en gratis meditation til din skaberkraft. 16 minutter, der booster din evne til at skabe højtvibrerende scenarier for dig selv og andre. TILMELD DIG HER
Nanna Pedersen
Posted at 08:50h, 28 aprilKære Ianneia 🙂
Tak for denne følgeton, det har været dejligt at følge dine skriv, og du ved jo, at vi er helt på samme banehalvdel.
En ting jeg har tænkt på i forhold til, at vi jo lever med en Universel lov her på Jorden der hedder polaritet;
Varm – kold
Tør – våd
God – ond
Lys – mørke
Hvordan tænker du, at “mørket” vil vise sig, når denne oprydning er over?
Kh. Nanna
Ianneia
Posted at 12:07h, 28 aprilKære Nanna.
Selv tak – så dejligt at det giver mening 🙂
Jeg tror, at den form for polaritet, vi kommer til at opleve i fremtiden, bliver en mindre “voldsom” polaritet, hvis du forstår, hvad jeg mener. Når det ekstremt lavtvibrerende mørke/ondskab er væk, kommer vi til at opleve det, som nogle spirituelle lærere kalder “positiv polaritet”. Altså f.eks. polariteten mellem ro/aktivitet, glæde/tristhed, at være indadvendt/udadvendt, indre fred/indre uro o.s.v, Altså nogle modsætninger, som er langt mindre udtalte end dem vi kender fra livet i den gamle energi.
Vi kan også sige det på den her måde: de polariteter, vi kommer til at oplever foregår længere oppe på vibrationsstigen, når vi bevæger os væk fra frygten som vores grundfrekvens. Det følelsesmæssige spekter, vi bevæger os indenfor, bliver flyttet op ad stigen, når vores grundfrekvens bevæger sig opad og de udsving, vi oplever, foregår inden for et højere vibrerende felt.
Håber, det gir mening 🙂
Ianneia
Posted at 12:11h, 28 aprilP.S. Dvs at mørket viser sig på mere fredelige måder som uro, tvivl, tristhed, mangel på fuld tillid – alt, der ikke er i fuld overensstemmelse med sandheden om, at vi er kærlighed, er evigt elskede og at alt er såre godt og præcis som det skal være – altid 😉
Line Frederiksen
Posted at 21:44h, 02 majEndnu engang laver du et eminent skriv, der viser et godt overblik og viden om den tid vi er midt i, tak
Ianneia
Posted at 11:38h, 03 majTak Line – så dejligt at det giver mening 🙂
Tinamaria
Posted at 11:47h, 10 juniJeg er imponeret over din måde at samle, forenkle og formidle et stort og komplekst sammensat problem/sag/tema, som både rækker vidt, bredt, indad, udad, opad og nedad.
Du har på fineste vis udtrukket essensen og fremstillet det på en måde, hvor alle unden undtagelse kan være med og drage nytte og lære af din føljeton.
Godt gået (Y)
Ianneia
Posted at 22:37h, 10 juniTusind tak Tinamaria, jeg er rigtig glad for, at det kan bruges ☺️