Sale

PAKKE: 6 GUIDEDE MEDITATIONER fra e-kurset MANIFESTER DIN LIVSDRØM

Original price was: 294,00 kr..Current price is: 144,00 kr..

Denne pakke med 6 meditationer til sjælen giver dig en værktøjskasse til at hæve dine vibrationer på alle områder af dit system.

 

Du kan bruge de 6 meditationer til sjælen kontinuerligt over en længere periode, eller du kan bruge dem intuitivt, som du nu føler dig tilskyndet til.

 

Alle meditationerne er designet til at transformere tung og lavt-vibrerende energi i dit system til lys og højtvibrerende energi. De går på hver sin måde ind og rydder op i dit energisystem, så underbevidsthed, tanker og følelser stiger i vibration.

 

Det er en proces, vi alle har meget brug for i disse år, for at give plads til, at den nye højtvibrerende energi på Jorden kan komme til at tage bolig og udvirke sin magi i os.

 

OBS: Når du køber denne six-pack med alle 6 meditationer, sparer du 50% ift enkeltsalgs-prisen.

 

Tryk BESKRIVELSE for mere info om de 6 meditationer til sjælen

klæ

 

Kategorier: , [social_share_list]
Beskrivelse

6 meditationer til sjælen transformerer din energi

 

Denne pakke med 6 meditationer til sjælen giver dig en værktøjskasse til at hæve dine vibrationer på alle områder af dit system. Du kan bruge de 6 meditationer til sjælen kontinuerligt over en længere periode. Eller du kan bruge dem intuitivt, som du nu føler dig tilskyndet til.

 

OBS: Når du køber denne six-pack med alle 6 meditationer, sparer du 50% ift enkeltsalgs-prisen.

 

Fælles for alle 6 meditationer til sjælen er, at de transformerer de tunge og lavtvibrerende energier i dig. Og erstatter dem med lette og højtvibrerende energier. Alle 6 meditationer til sjælen indeholder et stort transformerende potentiale, hvilket vi har meget brug for i disse år. For at give plads til, at den nye højtvibrerende energi på Jorden kan komme til at tage bolig og udvirke sin magi i os.

 

De 6 meditationer til sjælen stammer alle fra E-kurset Manifester din Livsdrøm – skab det liv din sjæl ønsker sig med Loven om Tiltrækning.

 

Kurset er bygget op over de 5 nøgler til at tage kraften hjem til dig selv. Det består af undervisningsvideoer, øvelser, musik og meditationer. Med denne pakke med 6 meditationer til sjælen får du altså hele meditations-delen af kurset og kan lave din egen miniudgave af den rejse, som kurset inviterer på.

empoweryou

De 6 meditationer til sjælen:

 

  1. Mød dit fremtids-selv 
  2. Kontakt dit store selv
  3. Elsk dig selv
  4. Transformer din selvsabotage
  5. Trim dine overbevisninger
  6. Styrk din Grounding

 

Alt i alt en kraftfuld og transformerende cocktail, som vil hæve vibrationerne i hele dit system, når du bruger meditationerne jævnligt.

 

Hvis du vil have et dybere indblik i det øvrige indhold i de 5 nøgler til at tage kraften hjem til dig selv kan du læse mere om kurset her.

 

Musikken til alle 6 meditationer er komponeret og produceret af Ole Sloth, mens Ianneia fra Empower You står for ord og speak.

 

Læs herunder en uddybende beskrivelse af hver af de 6 meditationer til sjælen.

 

empoweryou

No. 1. Mød dit fremtids-selv

 

I denne første af de 6 meditationer til sjælen, bliver du guidet gennem en rejse, hvor du krydser broen til din fremtid. Her får du mulighed for at møde dit fremtids-selv – den del af dig, som lever dit højeste potentiale. Og som allerede har realiseret de drømme og visioner, du har for livet. Både dem, du har erkendt og dem, som du endnu ikke ved, du har.

 

Dit fremtids-selv kan vi også kalde dit højere selv. Det er en højtudviklet del af dig, som ved det hele og som ser dit liv i det store helikopter-perspektiv. Et perspektiv, du nemt kan miste af syne i hverdagens rutiner og jag. Og som det derfor kan være velgørende og oplysende at give dig selv tid til at opleve gennem f.eks. en guidet meditation.

empoweryuo

På denne rejse får du i mødet med dit fremtids-selv mulighed for at modtage gode råd og vejledning fra  denne vise og højt-udviklede del af dig. Du kan få indblik i, hvilke skridt du skal tage for at komme nærmere dine drømme og visioner. Du får mulighed for at finde ud af, hvad du skal gøre for i højere grad at udleve dit fulde potentiale. Og du opfordres til at smelte sammen med dit fremtids-selv, så du kan mærke, hvordan det føles at være denne højtudviklede version af dig selv. Og så du kan tage energien og visdommen fra den del af dig med tilbage i din dagligdag.

 

Til sidst i meditationen får du mulighed for at modtage en gave fra dit fremtids-selv. Det kan være en symbolsk gave af en art – i form af billeder, ord eller genstande. Eller det kan være en gave i en hvilken som helst form, som giver mening for dig og dit fremtids-selv.

 

Varighed:  23:30 minutter

Hvis du ønsker at købe MØD DIT FREMTIDS-SELV som enkeltstående meditation, finder du den her.

 

empoweryou

No. 2. Kontakt dit store selv

 

I den anden af de 6 meditationer til sjælen, får du mulighed for at blive ét med dit Store Selv. Dit store selv kan vi også kalde dit højere selv. Det er en større og mere sand del af dig end den del, du – hvis du er som de fleste af os – i det daglige identificerer dig med. Vi arbejder energimæssigt gennem at forene dine chakraer, som er energicentre i og omkring din krop, gennem hvilke du sender og modtager energi til og fra Universet. Undervejs i processen forklarer jeg, hvordan du gør, så du ikke er i tvivl.

 

Processen starter i hjertet, som er dit chakra i midten – en slags “hoved-chakra” hvor din sjæl og dit højere selv bor . Her skaber du i samarbejde med dit åndedrag en vibrerende boble af lys.

 

For hvert åndedrag inddrager du flere og flere af de øvrige chakraer. Først solar plexus og hals-chakraet som ligger lige under og over dit hjerte. Derefter udvider du din boble af lys yderligere ved at inddrage dit hara og pande chakra. Til sidst inddrager du rod og kronechakra, som ligger i hhv bunden og toppen af kroppen, hvorved du sidder i en stor vibrerende boble af lys. Du har nu udvidet dit energifelt væsentligt i forhold til din dagsbevidsthed og er godt på vej mod at smelte sammen med dit højere selv.

empoweryou

Herefter udvider du dit felt yderligere ved at inddrage dine ben samt chakraerne over dit hoved. Samtidig inddrager du din følelsesmæssige krop, din mentale krop, din spirituelle krop samt dit højere selv. Dit energifelt er nu en forenet boble af lys – vi kan kalde den tilstand og den bevidsthed, du befinder dig i, for dit store selv eller dit højere selv. Til sidst sidder du nogle minutter og ånder blødt ind og ud i dit hjerte.

 

I min guidning forklarer jeg, hvor de forskellige chakraer ligger. Ligeledes guider jeg dig gennem hele processen med at udvide dit energifelt og forene dine chakraer i én stor boble af lys.  Så selv om du ikke har arbejdet med dine chakraer før og du måske synes, processen lyder kompliceret, så er du ikke i tvivl, når først processen kører og jeg fortæller dig skridt for skridt, hvordan du gør.

 

Varighed: 26 minutter

Hvis du ønsker at købe KONTAKT DIT STORE SELV som enkeltstående meditation, finder du den her.

 

empoweryou

No. 3. Elsk dig selv

 

Den tredie af de 6 meditationer til sjælen handler om selvkærlighed. Meditationen Elsk dig selv er med til at styrke din evne til at tiltrække mere kærlighed og andre dejlige, højtvibrerende tilstande  ind i dig og dit liv. Selvkærlighed er alfa og omega, når det handler om at hæve dine vibrationer. Ikke fordi alting kun skal handle om dig, men fordi din evne til at elske dig selv er helt afgørende for din evne til at elske alt og alle omkring dig og dermed skabe mere og mere kærlighed. Ud fra den gamle sandhed: du kan ikke give til andre, hvad du ikke kan give dig selv.

 

Når du jævnligt bruger denne meditation på selvkærlighed, forandres din måde at være i verden på. Du bliver mildere, mere omsorgsfuld og mere kærlig over for både dig selv og andre. Din tendens til at dømme og vurdere dig selv og andre forsvinder lige så stille til fordel for en dyb accept af, at vi alle er præcis sådan som vi er – og det er altsammen perfekt. Når du udvikler din evne til selvkærlighed, bliver du desuden gladere, mere fredfyldt og mere tilfreds med dig selv og dit liv.

empoweryou

I denne  selvkærlighed meditation guides du til at komme i kontakt med den dybe kærlighed til dig selv. Gennem mantraerne kærlighed – jeg er kærlighed – jeg elsker mig selv – bringer du dig selv derhen, hvor sandheden findes. Nemlig sandheden om, at universets, livets og din sande natur er kærlighed. Det er alt, der er, når vi slukker for sindets evige kværnen om, hvorvidt vi er gode nok og hvad vi skal gøre for at lave os selv om.

 

Du er perfekt præcis som du er. Du er værdig til at være elsket. Du er kærlighed. Du elsker dig selv. Og sådan er det.

 

Når du bruger denne meditation på selvkærlighed, åbner du dit hjerte og disse sandheder bliver dit nye fundament i livet. Og derfra forandrer alting sig.

 

Varighed: 20 minutter.

Hvis du ønsker at købe ELSK DIG SELV som enkeltstående meditation, finder du den her.

 

meditationer

No. 4. Transformer din selvsabotage

 

I den fjerde af de 6 meditationer til sjælen,  får du 43 minutters kraftfuld transformation af din selvsabotage. Med Moder Jords hjælp tranformerer du de 5 kernemønstre i selvsabotage:

 

  1. frygt
  2. tvivl på dig selv
  3. selvkritik
  4. selvhad
  5. handlingslammelse/magtesløshed.

 

For ganske vist er vi alle forskellige. Og vi har alle vores personlige varianter af, hvordan vi går og spænder ben for, at vi kan opnå det, vi ønsker os. Men samtidig er der nogle helt grundlæggende selvsabotage mønstre, som lever i os alle sammen, dybt nede i underbevidstheden.

 

Det er mønstre, som er blevet overleveret af menneskeheden fra generation til generation. Gennem tusinder af år, og de har derfor ofte stor magt over os, ofte uden vi er klar over det.

 

Så det at erkende disse selvsabotage mønstre i dig selv og mærke hvad de har gjort ved dig – og derefter forvandle og transformere dem til deres lige men modsatte – altså den positive variant af mønsteret – er en utrolig stor gave at give dig selv.

empoweryou

Processen i denne transformerende meditation foregår ved, at du først tillader dig selv at blive fyldt op af selvsabotage mønstrene ét for ét. Og af de følelser, erindringer, tanker og andre reaktioner som hvert enkelt mønster har skabt i dig. Og når du er helt fyldt op, sender du det ud gennem dit rodchakra og hele vejen ind til Moder Jords indre.

 

Her tager Moder Jord imod det med sit hjerte, som har en alkymistisk formel, der gør hende i stand til at forvandle tung og mørk energi til dets lige men modsatte. Nemlig den lette og lyse variant af selvsabotage mønstret.

 

Og når Moder Jords hjerte således har transformeret dit selvsabotage mønster, så sender hun det nye, styrkende mønster op til dig igen- Gennem et kæmpe springvand, som du modtager gennem dit rodchakra og lader fylde hele din krop.

 

Til sidst lader du dig fylde helt af de 5 nye styrkende mønstre, som nu flyder rundt i din krop og i hele dit energi-system. De opløser enhver rest, der måtte være af de 5 gamle kernemønstre i selvsabotage.

 

De fleste af os har glæde af at gentage processen flere gange, da der kan være flere lag i de 5 selvsabotage mønstre, som bliver skrællet af ét for ét, hver gang du gentager meditationen.

 

Varighed: 43 minutter

Hvis du ønsker at købe TRANSFORMER DIN SELVSABOTAGE som enkeltstående meditation, finder du den her.

 

Meditationer

No. 5. Trim dine overbevisninger

 

I denne femte af de 6 meditationer til sjælen, tager du på en guidet rejse ind i dine 7 overbevisnings-rum. De 7 rum repræsenterer hver sit område af dine grundlæggende overbevisninger:

 

  1. repræsenterer dit tros-system om dig selv og om livet.
  2. repræsenterer dit tros-system om din fortid.
  3. repræsenterer dit tros-system om fremtiden.
  4. repræsenterer dit tros-system om parforhold og relationer.
  5. repræsenterer dit tros-system om arbejde.
  6. repræsenterer dit tros-system om penge og velstand.
  7. repræsenterer dit tros-system om din krop og om helbred.

 

På din rejse gennem de 7 rum, får du et indtryk af, hvordan det står til med dine overbevisninger i de 7 forskellige områder.

 

De rum, der er velholdte og fyldt med lys, luft og god højtvibrerende energi, rummer et budskab fra din underbevidsthed til dig om, at dine overbevisninger på dette område er styrkende og støttende for dig.

 

De rum, der er forsømte, rodede, mørke eller på anden måde fyldt med lavtvibrerende energi,  rummer et budskab om, at dine overbevisninger på dette område er svækkende og drænende. Og at de kunne trænge til at blive opgraderet.

empoweryou

Undervejs i meditationen nurser du om de rum, der trænger til det. Du tilføjer måske farver, planter, blomster, vinduer eller nye møbler. Og sørger på denne måde for, at klimaet for dine nye overbevisninger på det pågældende område er optimalt og støttende.

 

Når din rejse er slut, sidder du med en indsigt i, hvor du skal sætte ind i forhold til at opgradere dit overbevisnings-sæt. Du sidder sandsynligvis også med ideer til nye støttende og styrkende overbevisninger, som du fik inspiration til under din rejse.

 

Det er en god ide jævnligt at bruge meditationen, hvor du rejser ind i dine 7 overbevisningsrum. På den måde tager du løbende temperaturen på, hvad der foregår nede i dit “maskinrum” – din underbevidsthed. Og du får indblik i, hvor du skal sætte ind netop nu. For at sikre dig, at der ikke ligger tunge og svækkende tankeformer, som du ikke var klar over. Og som spænder ben for dine drømme.

 

Varighed: 30 minutter

Hvis du ønsker at købe TRIM DINE OVERBEVISNINGER som enkeltstående meditation, finder du den her.

 

Meditationer

No. 6. Styrk din Grounding

 

I denne sjette og sidste af de 6 meditationer til sjælen, styrker du din jordforbindelse. Gennem dine 3 nederste chakraer – dit rodchakra, dit harachakra og dit solar plexus chakra. Du forbinder disse 3 chakraer til Moder Jords hjerte, hvorved din grounding bliver stærk og solid. Derved styrker du din evne til at manifestere det, du ønsker her i den fysiske virkelighed.

 

Når du bruger denne grounding meditation jævnligt, får du en bedre kontakt til din krop og til Moder Jord.  Det vil styrke din handlekraft og hjælpe dig med at bevare overblikket og retningen i de handlinger, du foretager i dit liv. Det vil også styrke din fornemmelse for, hvad der er godt for dig og hvad du skal give slip på, fordi det ikke gavner og styrker dig.

 

I  denne grounding meditation sender du stærke tråde fra dit rod-, hara- og solar plexus chakra ned i Moder Jords indre. Her fastgør du dem, så de holder dig stabilt knyttet til Moder Jords hjerte. Derefter sender du dit navn ned i Moder Jords indre, hvor hun tager kærligt imod det. Og sørger for, at det bliver fast forankret i hendes hjerte.

empoweryou

Ofte koncentrerer vi os mest om de øvre chakraer – hjerte, hals, pande og kronechakraet. Og forsømmer den gode kontakt med vores  fundament i det fysiske, nemlig vores egen krop og vores planet. Når det sker, risikerer vi at blive svage og lette at vælte.

 

Når du gennem denne grounding meditation forankrer dine 3 nederste chakraer i Moder Jords indre, styrker du dine rødder og din evne til at stå fast på dine fødder som den, du er.  Du bliver tryg og udvikler din tillid til livet og til din egen kraft. Og til din evne til at skabe det liv, du ønsker dig.

 

Varighed: 21 minutter

Hvis du ønsker at købe STYRK DIN GROUNDING som enkeltstående meditation, finder du den her.

 

 

Anmeldelser (0)

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “PAKKE: 6 GUIDEDE MEDITATIONER fra e-kurset MANIFESTER DIN LIVSDRØM”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *