Fake news er et begreb som vi alle forbinder med Trump. Kan det være sandt?

Fake News?

Fake News er et begreb, vi nok alle har grinet lidt af. Jeg har i hvert fald. Det kom for alvor ind i vores verden, i Trumps første præsidentkampagne. Dengang trak jeg lidt på skuldrene og tænkte, han var langt ude. Jeg har hørt mange andre ikke bare trække på skuldrene, men ligefrem hånet og latterliggjort Trumps påstand om, at medierne løj.

Men en dag i efteråret 2020, da Coronaen havde hærget i et halvt års tid, og jeg var godt i gang med min research om, hvad der skete bag scenen, lå jeg på min sofa og blev ramt af en pludselig klarhed. Jeg havde set (endnu) en video og rejste mig pludselig fra sofaen med tanken: Trump havde ret med sin påstand om Fake News. Vi bliver ført bag lyset af medierne. Det var et af de øjeblikke, hvor man bare VED, at noget er sandt.

På det tidspunkt havde jeg i flere måneder undret mig over mediernes rolle i hele Corona scenariet. Der var mange ting, der var blevet rokket ved, hvad angår min tillid til især DR. Som jeg i øvrigt altid havde anset for at være troværdig. Faktisk havde jeg altid elsket min TV-avis og tænkt, at jeg gennem den blev informeret om i hvert fald de vigtigste nyheder. Og at DR-journalisterne lavede grundig research for/imod det, de bragte. Lidt naivt måske – men sådan var det for mig på det tidspunkt.

Men Corona situationen havde som sagt rokket ved den opfattelse. Og jeg var begyndt at øjne, at de måske ikke var så neutrale og objektive, som jeg troede.

 

Fake News og frygt-narrativ i de danske medier?

Jeg fortsatte min research og blev bekræftet igen og igen i, at den fortælling, vi får serveret i mainstream medierne, var/er yderst farvet. Det har været en stor kamel for mig at sluge. En illusion, som det har været virkelig svær at give slip på. Men allerede da jeg skrev AT VÅGNE i april/maj 2021, var jeg ikke mere i tvivl. Medierne bliver brugt til at styre vores opfattelse af virkeligheden i den retning, Eliten ønsker. Faktisk tør jeg sige med sikkerhed i dag, at mainstream medierne har været/er Elitens vigtigste kontrol-redskab. Og at det er et uomtvisteligt faktum, at vi udsættes for Fake News.

Og ja, det gælder også de danske medier, som jeg hidtil havde haft så stor tillid til. Det er blevet mere og mere tydeligt under Corona-scenariet.  Et ganske bestemt frygt-narrativ er blevet gentaget igen og igen. Og endnu mere tydeligt ifm den sort-hvide dækning af krigen i Ukraine, hvor frygt-narrativet er blevet udpenslet endnu mere. Nu er det ikke Coronaen, vi skal være bange for mere, men Putin. Og lige i øjeblikket er det så frygten for fødevaremangel, stigende priser m.m.

Frygt – frygt – frygt – det er der, de ønsker at have os.

Der er virkelig meget at sige om mediernes rolle, og du der har læst AT VÅGNE ved, hvad jeg snakker om. Jeg har nævnt det flere gange i mine nyhedsbreve i det forgangne år, men vist aldrig underholdt sådan i dybden med baggrunden for mediernes agenda. Så for dig, der ikke har læst bogen, kommer herunder et par uddrag af det, jeg kom frem til i min research om, hvad der sker bag medie-scenen. Nu, hvor vi forhåbentlig er tæt på en afsløring af deres sande agenda, kunne det måske give anledning til nogle overvejelser.

 

Uddrag fra afsnittet om medierne i AT VÅGNE

“I 1950’erne iværksatte CIA (også et af Elitens organer) Operation Mockingbird, som havde til formål at styre informationsstrømmen gennem TV og radio. I følge dette citat fra 1981 af William Casey, direktør for CIA, er det svært at se bort fra, at hensigten har været at misinformere og manipulere:

We’ll know that our disinformation program is complete, when everything the American public believes is false.

Når man læser dette, står Fake News jo skrevet direkte ud i ansigtet på os. Citatet minder i uhyggelig grad om et citat fra Joseph Goebbels, tysk propaganda minister i Nazi-tiden. Og det er desværre ikke det eneste lighedspunkt mellem de nutidige begivenheder og Nazi Tyskland, mere herom i kapitel 4.

If you tell a lie big enough and keep repeating it, people will eventually come to believe it.

Elitens infiltration af de globale medier er i dag resulteret i et medieimperie, som på overfladen ser ud som om, det består af frie nationale TV og radio-stationer. Men som under overfladen alle er styret af Eliten og deres hoved-bureau Reuters (hvis direktør i øvrigt er aktionær i Pfizer). I dag kan alle mainstream medier i hele verden tilbageføres til kun 6 – nogle siger 4 – store multinationale firmaer. Herfra har de styret og vinklet de globale nyhedsstrømme, som det har været i deres interesse. Det er en slående ensartethed, der præger de nyheder, alle verdens lande har modtaget f.eks. under Corona krisen. I mange tilfælde er det nøjagtig samme ord, formuleringer og vinklinger, vi ser på alle landes mainstream stationer.”

 

En omvendt virkelighed

Her et par citater mere fra AT VÅGNE

“De mennesker, som har gennemskuet Elitens agenda og talt højt om den, er blevet latterliggjort og nedgjort, så ingen vovede at tage dem alvorligt. Gennem karaktermord og forfølgelse, med labelen konspirationsteoretiker er de blevet fremstillet i et meget dårligt og usandfærdigt lys. Dette har været koblet med en forherligelse af dem, som arbejdede for Elitens agenda.”

“Kort og godt kan vi sige, at den virkelighed, vi har fået fremstillet i medierne, er vendt på hovedet. I det, som man på engelsk kalder en inverted reality (en omvendt virkelighed). De(t) onde er blevet fremstillet som de(t) gode De(t) egoistiske som de(t) almennyttige.  De(t) sande som de(t) falske. De(t) syge som de(t) sunde o.s.v. Mere herom i kapitel 4.

Lad mig slutte dette afsnit med et citat fra Udo Ulfkotte, en tysk journalist, som arbejdede i 25 år i de tyske mainstream medier:

I’ve been a journalist for 25 years. I was educated to lie, to betray and not to tell the truth to the public. But seeing how the German and the American media try to bring war to the people in Europe, to bring war to Russia … this is the point of no return. I’m going to stand up to say it’s not right what I’ve done in the past. To manipulate people, to make propaganda against Russia. And it is not right what my colleagues do and have done in the past. Because they are bribed to betray the people, not only in Germany but all over Europe …

Kort tid efter denne udtalelse, 13. januar 2017, døde Udo Ulfkotte pludseligt – som så mange andre, der har vovet at sige sandheden om Elitens agenda.”

fake news

fake news

Vær klog og årvågen ift mediernes rolle og Fake News

I min omgangskreds har vi ofte snakket om det forstemmende i, at medierne så godt kan li dramatiske historier. Og ikke været så vilde med de positive og næstekærlige historier. Jeg og mine med-debattanter har altid tilskrevet det det faktum, at det er en del af journalistfaget/uddannelsen at vinkle historier, så de virker dramatiske.

I de seneste par år har jeg dog  indset, at det ikke er helt så “uskyldigt”. Men at der er stærke kræfter bag medierne, som bevidst forsøger at fremstille vores verden på en måde, som gør modtagerne bange. Og får os til at løbe rundt som skrækslagne høns, mens de skummer fløden. Bl.a. med brug af Fake News.

Så kære Læser, vær klog og årvågen i den tid, der kommer. Spørg dig selv, om der kan ligge en bestemt agenda bag det, de fortæller i TV-avisen/mainstream-medierne. Spørg dig selv, om det giver mening for DIG. Og HUSK – frem for alt – at du og jeg og alle andre er skabere, der selv skaber vores virkelighed 24/7. Og jo mere frygten får lov at få tag i os, jo mere vil vi skabe på den vibration.

Og HUSK også, at de negative kræfter ikke besidder skaberkraften selv, så de har brug for os til at holde den gamle matrix ved lige. Og de prøver virkelig ihærdigt lige nu at holde os fast i denne matrix. Men lige så snart vi gennemskuer deres agenda og siger nej til mere frygt-propaganda, så er det slut. Så vi og vores vibrationer har en overordentlig stor betydning lige nu, hvad angår det tempo vi får skabt den nye 5D-matrix.

Jeg håber, du beslutter dig for at hæve dine vibrationer og skabe ud fra kærlighedens frekvens. Jeg gør 🙂

 

OBS!

Hvis du ønsker inspiration som denne direkte i din indbakke, kan du TILMELDE DIG NYHEDSBREVET FRA EMPOWER YOU. Her kommer indlæggene nogle uger før, de bliver uploadet som blogindlæg. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, får du en gratis meditation til din skaberkraft. 16 minutter, der booster din evne til at skabe højtvibrerende scenarier for dig selv og andre. TILMELD DIG HER

3 Comments
  • Tinamaria
    Posted at 20:46h, 23 juni Svar

    Igen en meget vigtig artikel som kort og præcist indsnævrer en stor og lidt mere kompliceret problematik.

    Samtidig beskriver den også tilstanden i det samlede myndighedssystem, hvor det er særligt graverende, at det også finder sted i politiinstanser og domstolene, hvilket jeg er lagt for had, hån, latterliggørelse, frygt, udskamning og chikane for at fortælle i mine bøger, blog og dokumentar.

    I dag er sandheden det mest kontroversielle, man kan fortælle og det gør mig ondt at se SÅ mange af mine medmennesker være hjernevasket …

    Vil man ud af sin hjernevask, kan jeg anbefale filmen “Out of shadows” med journalisten Liz Crokin på https://www.outofshadows.org/

    Jeg har haft den store ære af at blive sammenlignet med hende efter danske forhold – http://tinamarias.dk/blog/feedback.html

  • Pingback:Din skaberkraft. Hvordan bruger du den - og tjener den Dig eller Eliten?
    Posted at 14:32h, 10 juli Svar

    […] I det forrige indlæg kom jeg kort ind på, at Eliten/Cabal/de mørke kræfter har brug for os mennesker til at holde liv i deres matrix. For de har ikke selv adgang til skaberkraften, lige som vi har. Og hvorfor nu ikke det? Jo, fordi selve essensen af mørket/ondskaben er, at man har forladt kontakten med Kærligheden/Lyset/Guddommen. Altså med den iboende skaberkraft, der er vores alle sammens ophav. Det er selve denne manglende kontakt, der definerer den mørke energi. […]

  • Ianneia
    Posted at 11:16h, 15 juli Svar

    Ja, enig Tinamaria, Out of Shadows er virkelig tankevækkende og oplysende om, hvad der foregår bag overfladen i medierne.

Post A Comment