20 nov Anita Moorjani: At dø for at lære at elske mig selv

Anita Moorjanis fantastiske bog “Dying to be me” hedder på dansk “At dø for at leve”. Men den kunne lige så godt hedde “At dø for at lære at elske mig selv”.

Kort fortalt handler den om Anitas rejse fra barnsben til hun som forholdsvis ung kvinde får konstateret uhelbredelig kræft. Og da hun i terminalfasen ligger på hospitalet, får hun en nærdødsoplevelse, som ender med, at hun beslutter sig for at vende tilbage til sit jordiske liv. Herefter er hendes krop i løbet af få uger helbredt for de kræftsvulster, som nærmest havde ædt den helt op. Stik imod alt, hvad der overhovedet er fysisk muligt, i følge Anitas måbende læger.

Kuren var selvkærlighed

Og hvad var så kuren? I følge Anita selv var kuren de erkendelser og sandheder om livet, som hun fik under sin nærdødsoplevelse. Erkendelser og sandheder, som vendte fuldstændig op og ned på hendes liv. Et gennemgribende nyt syn på livet, på sig selv og på andre mennesker – og dermed en gennemgribende ny måde at leve sit liv på.

Da det jo (heldigvis) ikke er os alle, der vælger den vej, der går gennem uhelbredelig sygdom over et besøg i den åndelige verden og tilbage til livet på Jorden, er beretninger som Anitas uvurderlige, fordi de bibringer os hernede på planeten værdifuld viden om, hvordan livet – også det jordiske – anskues fra den anden side. Jeg har læst rigtig mange af den slags bøger og mønsteret er, at de sætter spot på de samme misforståelser og de samme begrænsninger i den menneskelige bevidsthed. Og dermed viser de os, hvor vi spænder ben for os selv i vores bestræbelser på at skabe et lykkeligt og fuldbyrdet liv.

Anitas Moorjanis altoverskyggende erkendelse under besøget i den åndelige verden var: Jeg skal tilbage og lære at elske mig selv. Og det, som hun opdagede, da hun vendte tilbage og begyndte at leve sit liv efter denne opskrift, var at al frygt forsvandt.  Selvkærlighed var og er ganske enkelt medicinen, der transformerede frygten. Og hun opdagede, at jo mere hun elskede sig selv, jo mere var hun i stand til at elske andre.

Rent faktisk opdagede hun, at hvis hun ikke elskede sig selv var hun ganske enkelt heller ikke i stand til at elske andre. På en ægte måde, altså. En måde, der indeholder den transformerende kraft, som kærligheden er, når den er ægte og ikke noget vi prøver eller noget, vi lader som om. Når den kommer direkte fra hjertet og vi “giver af et fyldt glas” og et sandt overskud.

Selvkærlighed versus egoisme

Alle, der har fulgt mig i de seneste år ved, at det er velgørende vand på min mølle. Selv om jeg ofte støder på modstand på min snak om selv-kærlighed i form af “jamen, det hele kan vel ikke handle om mig” – “nu bliver det godt nok lige lovlig egoistisk” – “det er vel vigtigere at tænke på andre end på sig selv” o.s.v.  så holder jeg stædigt og vedholdende fast i, at det ER nødvendigt at lære at elske os selv for at vi kan udpakke og give den unikke gave, vi hver især har til verden.

Og den kærlighed til andre, til verden, til Moder Jord og til alt levende, der kommer ud af at være i kontakt med kærligheden til os selv og vores unikke kraft, er så meget større og mere ægte – og som sagt transformerende – end hvis vi forsøger at “give af et tomt glas”. Og – som Anita også beskriver så overbevisende – så er det den kraft, vi skal bruge til at opløse og transformere den frygt, vi går rundt med inden i. Fordi frygt er så lavt vibrerende en følelse, at den vil hæmme vores livsudfoldelse og vores manifestations-kraft hvis den ikke bliver transformeret. Lige som skam og skyld over at være den, vi er, trækker vores vibrationsniveau nedad.

Hvis du vil have et førstehåndsindtryk af, hvad det var Anita oplevede på den anden side, kan jeg ikke varmt nok anbefale at læse hendes bog. Og/eller en af de andre mange dejlige bøger med beretninger fra den anden side. F.eks. kan jeg nævne “Budskaber fra min bror” som jeg læste for et halvt års tid siden. Helt vidunderlig, lige som “At dø for at leve”. Jeg kan ikke love, at jeg ikke kommer til at referere til begge bøger eller flere af samme type i fremtidige indlæg. Men indtil videre må du nøjes med dette:

ELSK DIG SELV, for filan – verden har brug for det 🙂