17 aug Den nye energi. Vandmandens tidsalder. Jordens vibrationer stiger.
Hvad er det alt sammen for noget?
Hvis du har færdedes inden for den spirituelle verden igennem de seneste år, er jeg næsten sikker på, at du har hørt ordet vibrationer. Mange forskellige spirituelle lærere taler om det her med at Jordens vibrationer stiger, at vi kan/skal hæve vores egne vibrationer, at vi står på tærsklen til en helt ny tid, at den nye energi, der kommer til Jorden er høj-vibrationel o.s.v. o.s.v.
Men hvad er det alt sammen for noget og hvad betyder det for vores daglige liv? Og hvordan kan vi bruge den viden til at gøre vores liv bedre og fyldt med mere glæde, tilfredshed, begejstring og meningsfuldhed?
I denne nye kategori på min blog – med titlen Vibrationer, Loven om Tiltrækning og Empowerment – vil jeg prøve at gøre rede for noget af det. Samt komme med tips og ideer til, hvordan du kan bruge det i dit daglige liv.
Indlæggene vil komme ca. 1 gang om ugen i august/september 2015. Hvis du vil være sikker på ikke at misse noget, så indtast din e-mail i den lille ”følg bloggen”-boks her til højre. Så får du besked, lige så snart et nyt indlæg er postet.
I dette første indlæg, vil jeg i en kort form gøre rede for det helt grundlæggende omkring det her med vibrationer og hvorfor det er vigtigt, at vi bliver bevidste om vores egen frekvens. Og hvorfor og hvordan den tid, vi lever i lige nu byder på helt særlige udfordringer og muligheder.
Jordens vibration stiger i overgangen fra Fiskenes til Vandmandens tidsalder
Måske har du bemærket, at vi netop lige nu er rigtig mange, der rejser rundt med budskabet om, at vi lever i en helt særlig og unik tid på planeten Jorden. Fordi selve planetens vibration stiger. Moder Jord er i gang med en opstigningsproces fra 3. dimension, som er den tilstand og den bevidsthed, som har været den fremherskende på planeten i mange, mange år – og til 5. dimension, som er en tilstand med en højere vibration.
Det kan altsammen forklares med astronomiske og astrologiske årsager, som bl.a. handler om, at Jordens bane i himmelrummet i en meget lang periode har bevæget sig længere og længere væk fra Sirius, men nu er begyndt at nærme sig Sirius igen. Desuden afslutter vi i disse år en 2600 års periode i Fiskenes tegn og tager hul på en lang periode i Vandmandens tegn.
Men de forklaringer vil jeg undlade at komme nærmere ind på her. Det vil blive for omfattende, så dem må du finde andetsteds.
Lad os blot her konstatere, at planetens vibration stiger, hvilket også i de sidste par år er blevet påvist ved hjælp af naturvidenskabelige målinger.
Det betyder, at vi mennesker i denne tid og fremover har nogle muligheder for at hæve os op over det tunge og lidelsesfulde liv, som har kendetegnet livet på Jorden – et liv, hvor krig, konkurrence og kampen for at overleve har domineret. Vi har mulighed for at skabe et liv med langt mere lys, lethed og glæde. Et liv med højere vibrationer.
En af mine store læremestre, Kuthumi Agrippa, udtrykker det på denne måde:
“Briefly, for those of you that do not know, the PisceanAge was the age of disempowerment, the age where you were told what to do, when to do it, with whom and how to do it. You were literally puppets on a string.
The Aquarian Age of Empowerment is the exact opposite of that. Many people have been very afraid to take responsibility for their life, simply because they do not know what they are capable of, who they are, and how to move beyond the comfort zones they find themselves in.”
Kuthumi Agrippa i The Antahkarana Bridge, kanaliseret af Michelle Manders www.palaceofpeace.net
Muligheder og udfordringer i de højere vibrationer i Vandmandens tidsalder
Man kan sige, at vi i de højere vibrationer har vi muligheden for at komme lettere til tingene, end menneskeheden har været vant til. Vi er på vej ind i en dimension, hvor vi bedre kan se og fornemme sandheden om de lysvæsener, som vi oprindeligt er og om det gavmilde og kærlige Univers, som er vores hjem.
Slørene er ved at opløses, så vi bedre husker – hvem vi er og hvad vi er i stand til, som Kuthumi Agrippa udtrykker det. Husker vores egen kraft og evner til at skabe alt, hvad vi ønsker os.
Se, det er jo et dejligt eventyr. Og skønt at have noget at glæde sig til, vil nogen måske mene. Og jeg er enig – den tid vi lever i, er helt fantastisk og unik.
Men de erfaringer, jeg har gjort mig med den nye energi og den viden, jeg har indsamlet som ny-energi-nørd gennem en del år efterhånden, har også lært mig, at den tid, vi er i lige nu i meget højere grad end tidligere kræver, at vi tager ansvar for vores liv.
Vi er nødt til at tage ansvar for vores egne vibrationer og sørge for, at de matcher Moder Jords vibrationer, så at sige. Vi er nødt til at følge med planetens rejse opad i dimensionernes verden, hvis vi skal trives og ha det godt i den nye energi, der har indfundet sig.
Hvis ikke vi tager dette ansvar og opkvalificerer vores liv, men stædigt insisterer på at holde fast i de gamle koder og programmer og leve efter de gamle overbevisninger og ”sandheder”, så får vi meget svært ved at trives i den nye energi.
Fordi denne højere vibrerende energi vil rense alt ud, der ikke matcher dens egen frekvens, og hvis vi ikke arbejder med energien, men imod den, bliver vores liv én lang udrensnings-proces med ubehag, modstand og sågar sygdom. Så en villighed til at give slip på de gamle måder at se verden og os selv på, er nødvendig for at kunne høste alle de gaver, de nye vibrationer på Jorden tilbyder.
Bemærk venligst: Jeg siger ikke, at det at være villig til at give slip og se verden og os selv på nye måder, er en garanti for, at der ikke vil være ubehag, modstand og sygdom forbundet med at tilvænne os til den nye energi. Det er vi vist mange ny-energi-arbejdere der har måttet sande i de seneste mange år.
Det, jeg siger er, at jo større villighed vi har til at give slip, flyde med og være åben over for helt nye måder at opleve og håndtere os selv og livet på, jo bedre vil vi kunne tilpasse os den højere vibration på planeten. Og jo bedre kan vi høste de gaver – i form af højere vibrerende tilstande – den bringer med sig.
Find din passion, hæv dine vibrationer og udnyt Loven om Tiltrækning optimalt
Så – i min verden og i mit arbejde, hvor jeg hjælper mennesker med at lære den nye energi at kende og skabe et liv i overensstemmelse med de mange nye muligheder, den giver os – handler stort set alting om at lære, hvordan vi hæver vores egne vibrationer.
Hvordan vi undgår at hænge fast i gamle, lavt-vibrerende og frygt-baserede tilstande så som frustration, resignation, magtesløshed, offer-bevidsthed m.m. Og i stedet hæver os opad på vibrations-stigen, der hvor begejstring, glæde, optimisme, entusiasme, tilfredshed og meningsfuldhed befinder sig.
Derop, hvor der er betydeligt mere medvind på cykelstien end vi nogensinde har kunnet opleve det i den 3. dimension. Deroppe, hvor vi tager kraften hjem til os selv og sætter os på førersædet i vores eget liv. Der, hvor vi tager ansvar for den skabelsesproces, som vi hele tiden har i gang i samspil med Universet og som vi kalder vores liv.
Én af grundstenene i det arbejde er først og fremmest at hjælpe mennesker med at blive bevidste om, hvad deres passion er. Fordi sjælen giver os nogle utroligt vigtige budskaber om vores livsformål – eller vores livsopgave – gennem netop vores passion. Og når vi finder ind til det, som vi brænder allermest for og oven i købet beslutter at give det mere plads i vores liv, så vil vi helt automatisk hæve vores vibrationer. Så vil begejstring, entusiasme, glæde og meningsfuldhed være en naturlig del af vores liv.
En anden grundsten er viden om og metoder til at hæve vibrationerne i hhv vore følelser, tanker og handlinger. For selv om vi er i kontakt med vores passion og dermed vores livsformål – eller livsopgave – så kan vi meget vel have en del lavt-vibrerende koder og programmer i vores følelses-, tanke- og handlingsmønstre, som begrænser os og som skal transformeres og “tæmmes”, så 3. dimensions-automat-piloten ikke kører afsted med os.
Denne viden om at hæve vore egne vibrationer bunder i en tredie grundsten – nemlig et indgående kendskab til, hvordan Loven om Tiltrækning fungerer. Denne lov er én af de allervigtigste universelle love at kende til i forbindelse med den nye energi. Den styrer den konstante skabelsesproces, som finder sted mellem os og Universet. Ud fra 2 helt grundlæggende principper: Alt er Vibration og Lige tiltrækker Lige.
Loven om Tiltrækning arbejder hurtigere i Vandmandens tidsalder
I denne højt-vibrerende energi fungerer Loven om Tiltrækning meget hurtigere. Dvs at alt hvad vi sender ud, kommer tilbage til os langt hurtigere end vi har været vant til i den tungere, lavere-vibrerende energi, hvor tingene på grund af den tungere og tættere frekvens gik langsommere. Og når jeg siger alt, så mener jeg ALT, hvad vi sender ud.
Derfor er det særligt vigtigt, at vi bevidst hæver vores egne vibrationer, så det vi sender ud har en høj frekvens, fordi det er vores egen frekvens, der er afgørende for, om vi kan tiltrække og modtage de højtvibrerende tilstande, som vi alle går og drømmer om.
Og derfor bruger Kuthumi Agrippa i sin esoteriske undervisning gang på gang udtrykket, at vi er kommet ind i zero-tolerance zonen, hvor det er forbundet med stort ubehag, stress og mistrivsel, hvis vi ikke følger vores hjerte og tager vores indre vejledning alvorligt. Tiden, hvor vi kan gå på kompromisser og indrette os efter hvad de gængse normer kan acceptere – og alligevel have et OK-liv – hører fortiden til. Der er hurtig afregning ved kasse 1, når vi ignorerer vores egen indre stemme.
Så ja – vi har mulighed for at skabe et liv, hvor vi stortrives her i den nye energi her på Jorden, men det kræver en høj bevidsthed, en stor villighed til at tage ansvar for vores liv og til at kigge indad og konfrontere os selv med alle de gamle koder og begrænsende programmer, som stammer fra livet i 3. dimension.
For de gamle programmer ligger i det underbevidste og ubevidste hos os alle sammen – og de vil forhindre os i at udnytte potentialerne i den nye energi, hvis ikke vi bevidst transformerer dem. Til gengæld har vi nogle helt unikke muligheder for at være i meget bedre kontakt med vores sjæl og vores højere selv, mens vi er i en fysisk krop, end nogensinde før på planeten Jorden. Fordi sløret mellem verdenerne – den fysiske og den åndelige – er blevet tyndere.
Og dermed er det ikke bare muligt – men meningen – at vi hver især manifesterer netop det liv, vores sjæl ønsker sig. Et liv, hvor vi udlever vores passion og er bevidste om vores livsformål/livsopgave. Det er her selve grundstenen for et liv, hvor du stor-trives ligger. Det er herfra ægte empowerment til dig og dit liv får næring.
Rigtig go fornøjelse 🙂
High Vibes
fra Ianneia
P.S.
- Hvis du vil have løbende empowerment-inspiration direkte i din indbakke, så tilmeld dig nyhedsbrevet fra Empower You HER – og få samtidig en gratis meditation til din skaberkraft.
- Hvis du bare vil i gang med at hæve dine vibrationer her og nu, så kig dig evt. omkring i Empower You Shop. Alt, hvad du finder der – stort som småt – er hver på sin måde designet til at hæve dine vibrationer. Tag et kig ind i shoppen HER
Ianneia Livia Silke Meldgaard
Spirituel lærer, coach og sangskriver
www.empoweryou.dk
Pingback:Loven om Tiltrækning. Hæv dine vibrationer.
Posted at 12:58h, 29 august[…] Her får du blogindlæg nr. 2 i kategorien Vibrationer, Loven om Tiltrækning og Empowerment. Hvis ikke du fik læst det første, kan du finde det her: Den ny tid, den ny energi, Vandmandens tidsalder, Jordens vibrationer stiger – hvad er det alt sam… […]
Pingback:3 tips til at hæve vibrationer her og nu
Posted at 13:44h, 24 september[…] Den ny tid. Den nye energi. Jordens vibrationer stiger. Vandmandens Tidsalder. Hvad er det altsamm… […]
Pingback:Hvor er din nuværende udstråling på vibrations stigen? - Empower You by Ianneia
Posted at 17:08h, 28 oktober[…] Den nye tid. Den nye energi. Vandmandens tidsalder. Jordens vibrationer stiger. Hvad er det alt samm… […]
Lisse
Posted at 16:05h, 10 novemberTak for nogle inspirerende indlæg 🙂
kh. Lisse
ianneia
Posted at 17:17h, 10 novemberSelv tak Lisse 🙂
Roger fohlmann
Posted at 09:26h, 02 augustDet interesserer mig meget
Ianneia
Posted at 12:23h, 02 augustSådan har jeg det også Roger 🙂
Lissy
Posted at 17:22h, 17 martsJa nu må vi erkende at vandmandens tidsalder for alvor ryster op i gamle mønstre. Aldrig før har verden oplevet så en gennemgående transformation som lige, hvis ikke vi står sammen risikerer vi at der over tid vil være nogen mennesker til at betræde denne. Vi må lære at respekter moder jord og ikke overforbruge/misbruge dens resourser❤️
Ianneia
Posted at 21:17h, 17 martsJa, enig Lissy – vi får virkelig vist vores egne skabninger lige nu, så vi kan sadle om for fremtiden ❤️
Gabrielle Sidsel Høybye
Posted at 20:58h, 09 aprilStor indre fred over at have fundet denne side ♥️♥️♥️
Ianneia
Posted at 22:08h, 09 aprilDet glæder mig rigtig meget Gabriella. Så dejligt, at du kan bruge det, jeg skriver 🙂
Kristina Toft
Posted at 06:40h, 09 decemberJeg commiter mig til at højne min vibration så jeg kommer i sammenklang med den nye vibration
Ianneia
Posted at 12:23h, 09 decemberDet lyder bare rigtig godt Kristina – jo flere vi er, der committer os, jo bedre og jo hurtigere går det 🙂 Jeg har lige udgivet min seneste bog KÆRLIGHED i 5: DIMENSION – din guide til livet i den nye energi, som netop er en guide til, hvordan vi opgraderer vores kærlighedsevne. Hvis du vil læse mere om den finder du den HER
Pingback:mRNA injektion? Input til tidens store spørgsmål. Forskningsresultater m.m
Posted at 15:27h, 05 april[…] Udviklingen af vores DNA sker helt naturligt i takt med, at vi transformerer de gamle, tunge og usande 3D programmer til nye, lette og sande 5D programmer. Altså ændrer vores bevidsthed. Læs evt mere om skiftet fra 3D til 5D HER og HER. […]
Bente Schacksen
Posted at 15:49h, 03 septemberDet ramte mig lige i hjertel
Det vil jeg gerne have del i.
Takker ydmygt fot muligheden.
Bente Schacksen
Posted at 15:49h, 03 septemberSam sidst
Ianneia
Posted at 17:13h, 03 septemberDet lyder rigtig godt Bente. Jeg takker tilbage ☺️
Hanne
Posted at 11:40h, 11 novemberMeget spændende læsning.jeg har for mange år siden læst om den nye tidsalder og v ville bevæge os op i en meget lettere dimension. Jeg læste også, at mange mennesker i dette skift ville dø og vende tilbage med meget renere sjæl, mere kærlige og spirituelle. Alt det der sker i verden lige nu må være som jeg ser det, de gamle energier der holder fast og ikke vil slippe magten, æren og stoltheden. Jeg håber inderligt at den nye dimension/tidsalder snart må slå igennem og vi alle bliver mere frie og lykkelige..
Ianneia
Posted at 17:37h, 11 novemberTak for din kommentar Hanne. Jeg håber det samme som dig og tror også, at der sker afgørende skift inden længe 🙂