14 jun Kan det virkelig passe?
Om at praktisere et åbent sind i skiftet fra 3D til 5D.
Som du ved, har jeg den opfattelse, at vi alle hver især må møde det, der foregår her i skiftet fra 3D til 5D på vores helt egen unikke måde. Ascensions-processen og de opdagelser/afsløringer/oprydninger, den fører med sig, er en meget personlig proces. Alligevel har jeg gået og tænkt over, at der er noget fra min egen proces, som jeg har lyst til at give videre som et generelt råd. For jeg tror, at det er noget, alle kan bruge til at gøre processen lettere. Så det råd får du hermed i dag.
Det handler om at øve sig i at møde det, der foregår, med et åbent sind. Jeg tror på, at når vi magter at praktisere denne – i øvrigt svære – disciplin, så kommer vi lettere igennem de reaktioner, som helt automatisk opstår i takt med at sandhederne om den verden og den matrix, vi har været en del af, kommer frem i dagens lys. Men hvordan gør vi så det? Og hvorfor er det så svært – samtidig med at det er så vigtigt?
Det første får du svar på med det samme. Svaret på det andet kommer lidt længere nede.
Vi praktiserer et åbent sind ved at stille spørgsmålet:
Kan det virkelig passe?
– når vi bliver præsenteret for teser om, hvordan vores verden har været skruet sammen, som er helt anderledes end det, vi har gået og anset for sandheden. Så i stedet for at sige/tænke:
Nej, det tror jeg ikke på
eller
Nej, sådan er det i hvert fald ikke, for det er sådan her …
eller
Det er da en vanvittig tanke og dig, der siger det, er lige så vanvittig!
– så i stedet møde tesen/tanken med et åbent sind og sige/tænke:
Hmmmm, kan det virkelig passe?
I skiftet fra 3D til 5D vender vi alt tilbage på plads
Lad mig minde om, at skiftet fra 3D til 5D medfører, at vi vender vores opfattelse af stort set alt på hovedet. Eller – tilbage på benene, tilbage på dets rette plads. For i 3D har vi levet i det, man kalder en omvendt matrix. Dvs at dem i toppen, som har styret det hele, herunder programmeringen af vores hjerner og dermed vores virkelighedsopfattelse, har haft en interesse i, at vores opfattelse har været vendt på hovedet.
Dvs at stort set alt, vi har fået at vide og troet på, er forkert. Grunden til dette er, at en omvendt matrix skaber forvirrede, usikre, u-groundede væsener med dårlig kontakt til deres indre sandhed. Og den slags væsener er nemme at kontrollere. Så på vejen tilbage til kontakten med vores egen indre sandhed – som jo er endemålet for hele ascensions-processen – er vi nødt til at kigge på og evaluere hver eneste “sandhed”, vi bærer i vores system. Vende vores virkelighedsopfattelse tilbage på plads, så den matcher den reelle sandhed om os selv, livet på Jorden og Universet.
Og der gør vi altså livet lettere for os selv ved at møde de teser, vi præsenteres for, med: Kan det virkelig passe? Det åbner vores sind og giver mulighed for, at det får lov at udvide sig. Hvor de øvrige gensvar herover, lukker sindet og fastholder de overbevisninger, vi har i forvejen, og som altså er et produkt af den omvendte matrix.
Jeg håber ikke, du hører mig sige, at vi skal sluge alle teser om, hvad der er foregået, råt for usødet og ikke stille kritiske spørgsmål. Det er ikke det, jeg siger. Men jeg siger, at det at åbne sig for muligheden for at det kunne være sandt, er en mere konstruktiv attitude end en total afvisning på stedet.
Egoet må nødvendigvis dø i skiftet fra 3D til 5D
Nederst i dette indlæg får du eksempler på teser, som du kan øve dig på. Men først tilbage til det andet spørgsmål: Hvorfor er det så svært at praktisere et åbent sind?
En af de ting, som ascensionsprocessen indebærer, er at vores ego nødvendigvis må dø. I hvert fald i den form, vi kender det. Det er egoet, der stædigt holder fast i alle de gamle overbevisninger om, hvad der er sandt/ikke sandt, rigtigt/forkert, det gode/onde m.v. Egoet er ganske enkelt et produkt af den gamle – omvendte – 3D matrix. Som har bygget på grundfølelserne frygt, skyld og skam. På dette fundament har man brug for at putte verden og mennesker i kasser for at holde styr på sin verden. Så ingen opdager, hvor bange og skyldig og skamfuld man er.
Så vi har alle haft brug for at holde fast i egoets “sandheder” for overhovedet at kunne holde ud at være i 3D matrixen. Og matrixen har understøttet det ved at skabe splittelse på baggrund af modsætninger: højre/venstre, rød/blå, veganere/kødspisere, vaxtilhængere/antivaxer, racister/anti-racister, kvinder/mænd, inkluderende/ekskluderende o.s.v. Egoet har på den baggrund produceret alle sine mange meninger/holdninger. Fundet allierede i de kredse, der mener det samme som os selv, og taget afstand fra dem, som mener noget andet.
Hele WOKE-bølgen, som efterhånden har antaget groteske former (synes jeg), er et eklatant eksempel. På, hvordan the controllers desperat forsøger at opretholde splittelsen/forvirringen, mens de synger deres svanesang. Men det er altså alt sammen i opløsning. For når vi flytter ind i vores hjerte, giver den slags opsplitning ikke mening mere. Egoets mange kontrol-mekanismer alias meninger er nødt til at dø, så sjælen kan komme til med dens kærlighed og virkelige sandhed: At vi er alle er dybt forbundne og kommer fra nøjagtig det samme væsen. Nemlig Skaberen, den Ubetingede Kærlighed.
Det er ubehageligt at give slip på egoets sandheder
Det er selvfølgelig både angstprovokerende og forvirrende at give slip på egoets gamle indgroede “sandheder”. Jeg har ikke tal på de kameler, jeg har slugt i min tur gennem kaninhullet. De gange, jeg har måttet tvinge mig selv til at stille spørgsmålet: Kan det virkelig passe? Selv om jeg har haft mest lyst til at holde mig for øjne og ører og løbe væk og lade som om, alt er, som jeg troede, det var.
Så jeg siger ikke, det er nemt og ukompliceret at møde det, der dukker op på ascensions-arenaen med et åbent sind. Men det at vide, at vi bevidst er blevet løjet for, og at mange af vores “sandheder” bygger på bevidste intentioner om at programmere os med usikkerhed, tvivl og forvirring, kan være en hjælp til at motivere dig selv til at stille spørgsmålet:
Kan det virkelig passe?
Og hvis du ved at læse ovenstående afsnit mærker ubehaget – og måske tænker: nu skal hun jo ikke bestemme, hvad jeg skal “vide” – så prøv i stedet at stille spørgsmålet:
Kan det virkelig passe, at vi er blevet (bevidst) løjet for?
Det kan jo være, at du når du undersøger sagen med dine egne øjne og ører, kommer frem til, at det ikke passer i din verden. Men du har givet dig selv muligheden for at komme et skridt nærmere din sandhed ved at stille dig åbent. I stedet for at lade egoets automatpilot blankt afvise det – og blive vred på mig over at tillade mig at sige det. Det betyder, at du står betydelig mere grundfæstet i din sandhed om verden end før. Hvor din sandhed var en repetition af den programmering, de fortalte os gennem fjernsynet. Kan du følge det?
Skiftet fra 3D til 5D indebærer et opgør med mediernes sandheder
Tillad mig i den forbindelse at repetere, hvad direktøren for CIA William Casey, udtalte i 1981 i forbindelse med Project Mockingbird. Programmet, der blev sat i verden for bevidst at vildlede os gennem medierne:
We’ll know that our disinfomation program is complete, when everything the American public believes, is false.
Det startede i USA men har siden spredt sig til hele verdens mainstream medier. Som i dag alle er ejet af kun 4 store mediekoncerner, der styrer alt, hvad der kommer ud – og ikke kommer ud. Kan det virkelig passe, at vores egne DR, TV2 og en række skrevne medier er en del af et bevidst vildlednings-program?
Ja, jeg spørger bare … 😉
Her til sidst får du som lovet nogle eksempler på teser, der florerer i truther-kredse verden over. Det er nogle vilde teser, og der er faktisk mange flere hvor de kommer fra. Så der er mere end nok at øve sig på, hvis du ønsker at praktisere et åbent sind.
Jeg siger bestemt ikke, at de alle er sande. Der er jo så meget misinformation overalt i øjeblikket. Men jeg siger, at det betaler sig at møde teserne med et åbent sind, i stedet for at blankt at afvise.
Vilde teser om vores verden
Kan det virkelig passe at:
Den katolske kirke i virkeligheden er en satanistisk kult, som dækker deres tilbedelse af Lucifer/Satan/Baal bag et fromt kristent ydre?
—
Misbrug og mishandling/ofring af børn inden for den katolske kirke er langt mere udbredt end de skandaler, der har nået offentlighedens lys?
—
Mange af de politikere og andre celebrities, vi ser i TV, er skuespillere – med silikone-masker på? Mens de virkelige personer for længst er blevet arresteret som de forbrydere de er? Jeg nævner i flæng: Biden, Hillary Clinton, Obama, Macron, Paven, Kong Charles, Nancy Pelosi, Tom Hanks, Madonna, Lady Gaga …
—
Det, der foregår i Ukraine er det sidste opgør med Cabalen/Deep State, som har styret livet i 3D? De havde samlet sig der og bygget et stort antal underjordiske bio-laboratorier. Dels til at mishandle børn og fremstille adrenochrome af deres blod. Og dels til at fremstille farlige biovåben med planer om at sprede dem på Jorden for at udslette en stor del af menneskeheden?
—
Covid og dens tilhørende “vacciner” i kombi med 5G var sådan et bio-våben? Som til en vis grad mislykkedes, fordi Trump og det amerikanske militær svækkede “vaccinerne”. Og placerede et modul på 5G tårnene, som forhindrede 5G strålerne i at have den ødelæggende effekt, de var tiltænkt. Hvor Covid/”vaccinerne” var pistolen, mens 5G var den dræbende kugle?
—
De amerikanske myndigheder med Dr. Fauchi i spidsen flyttede deres biolaboratorier fra USA til 3 steder i verden: Ukraine, Taiwan og Sudan? Kan det hænge sammen med, at det er de 3 steder, der er uro i verden i lige nu?
—
Trump i virkeligheden vandt valget i 2020, hvilket militæret hele tiden har vidst og derfor har samarbejdet med ham som Commander in Chief lige siden? Og at han og det amerikanske militær står bag oprydningen i Ukraine, Taiwan og Sudan i samarbejde med bl.a. Rusland og Kinas leder Xiping? De såkaldte White Hats eller World Alliance? Mens Biden-administrationen blot har været en fake-regering, som ikke har haft nogen reel indflydelse. Men udelukkende haft til formål at afsløre/vise Deep States reelle planer, så amerikanerne/menneskeheden kunne se/opleve det med egne øjne?
—
Mange af vores “kendte” er fanget ind af en mørk kult og tilbeder Lucifer/Satan/Baal? Hvor bestialske ritualer er en del af dagens orden, hvis man vil være med og bevare sin indflydelse/magt/prestige? Og de signalerer det hele tiden til os gennem hemmelige tegn (som ikke er så hemmelige mere). Som f.eks. at holde sig for det ene øje og en pegefinger foran munden som et shhh-tegn. Signalerer:Vi vender det blinde øje til og fortæller ikke nogen om vores hemmeligheder.
—
Den mørke kult, som de fleste af verdens Elite er en del af, har en særlig forkærlighed for kønsskifte og kønsforvirring? Angiveligt for at ære den gud de tilbeder, som er tvekønnet. Det betyder, at mange af dem er et andet køn end de giver sig ud for at være. Jeg nævner i flæng: Michelle Obama er en mand. Mother Theresa var en mand (og Fauchis far). Macrons hustru er en mand. Barbera Bush var en mand. Julia Roberts er en mand. Dolly Parton er en mand. Tina Turner var en mand. Der er også få eksempler på mænd, der påstås at være født som kvinder, men jeg kan ikke lige komme på nogen i skrivende stund. Det er helt klart kvinder, der er født som mænd, der optræder mest i teserne.
—
Det, vi har fået fortalt om Jordens størrelse og facon, er usandt? Men at der er landområder bag en “isvæg” som vi ikke ved noget om. Hvor Eliten tager hen, når de ikke lige gider at være i vores del af verden? Og hvor der lever højt udviklede civilisationer, som ikke har været underlagt 3D-matrixen. Og som vi kommer til at møde inden så længe, når matrixen smuldrer?
—
At det, der fremstilles i filmen The Truman Show er tættere på virkeligheden, end det vi har gået og troet? Og at en vigtig del af skiftet fra 3D til 5D er, at den energetiske “kuppel”, der har været over vores del af verden, opløses?
—
JFK Jr. og prinsesse Diana begge “fakede” deres død, fordi Cabalen/Deep State var ude efter deres liv? Og at de begge er i live nu og snart træder frem offentligt. Som hhv Vicepræsident (JFK), der har styret den amerikanske regering bag scenen sammen med Trump. Og Dronning af England (Diana), der har arbejdet bag scenen for at afsløre de uhyrligheder, der er foregået i den engelske kongefamilie?
—
Pædofili ikke er en sjælden undtagelse, som vi hører om ind imellem i medierne? Men derimod en grundlæggende præmis for hele den 3D matrix, vi har levet i? Ikke bare inden for den katolske kirke, men inden for hele Eliten. Dvs medieverdenen, Hollywood, politikerkredse, underholdningsverdenen m.v. Og også her i Danmark?
—
Det er unægteligt nogle spændende og farverige teser. Vi må se, hvad der viser sig at holde vand og hvad ikke 🙂
Ønsker dig en fortsat dejlig sommer. Jeg tror, der bliver rig mulighed for at praktisere ☀️
P.S.
Hvis du vil have mere at øve dig på – eller læse om baggrunden for nogle af ovenstående teser, kan jeg anbefale min bog AT VÅGNE. Den giver mit bud på en sammenhængende fremstilling af, hvordan 3D matrixen har været skruet sammen. Alt sammen sat ind i et ascensions-perspektiv, som anskueliggør, hvordan vi kommer videre til den nye verden i 5D. Og alt det gode, der venter os, når vi har nedbrudt 3D matrixen endeligt.
Den fås i min webshop, både som E-bog til øjeblikkelig download (69 kr.). Og som trykt bog, som bliver sendt til dig med posten (149 kr. inkl fragt)
Du kan også bestille den hos din lokale boghandler, som vil have den i løbet af 2-3 dage. Eller du kan købe den i web-boghandlere, f.eks. Bog og Ide her
OBS!
Hvis du ønsker inspiration som denne direkte i din indbakke, kan du TILMELDE DIG NYHEDSBREVET FRA EMPOWER YOU. Her kommer indlæggene nogle uger før, de bliver uploadet som blogindlæg. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, får du en gratis meditation til din skaberkraft. 16 minutter, der booster din evne til at skabe højtvibrerende scenarier for dig selv og andre. TILMELD DIG HER
No Comments