07 okt Om Loven om Tiltrækning
Om Loven om Tiltrækning
Loven om Tiltrækning er én af de allermest grundlæggende love i universet. Det er gennem den, vi allesammen hele tiden skaber vores liv, uanset om vi er bevidste om det eller ej.
Denne skabelsesproces fungerer i vores liv 24-7 og er en naturlov, vi ikke kan komme uden om, lige som tyngdekraften.
Essensen i Loven om Tiltrækning er, at vi tiltrækker/modtager det, som vi selv sender ud. Den hviler på grundprincipperne Alt er Vibration og Lige tiltrækker Lige.
Hvis du ønsker at opkvalificere dit liv og tiltrække mere højt-vibrerende tilstande – så som glæde, kærlighed, begejstring, meningsfuldhed og tilfredshed – handler det altså først og fremmest om at opgradere dit eget vibrationsniveau.
Det gør du bl.a. ved at rydde op i den indre modstand, som forhindrer dig i at tiltrække det, du ønsker dig. Et indre arbejde, der transformerer modstanden, så du hæver din frekvens.
Når jeg taler om at opgradere vores liv med Loven om Tiltrækning, ser jeg det altså ikke som et quick-fix.
Snarere som en kontinuerlig proces, hvor vi hele tiden bringer os i bedre kontakt med vores sande jeg. Og hvor vi konstant finjusterer vores tilgang til os selv og til livet.
Det, at vi mennesker skaber vores eget liv og vores egne oplevelser giver os et stort ansvar, men også en stor frihed til at få indflydelse på det, vi ikke trives med.
Dog skal vi hele tiden være bevidste om, at der er omstændigheder – som f.eks. sjælskontrakter og karmiske aftaler – som også har indflydelse på vores liv.
Så det at vi kender til principperne i Loven om Tiltrækning betyder ikke, at vi bestemmer alt selv, selv om det lille selv (egoet) ville ønske at det var sådan.
Sorry, the comment form is closed at this time.