HEALING

Healing af dit eget hjerte

HEALING

Om at tage hver vores del af ansvaret for den healing, menneskeheden og Jorden har brug for.

 

I dag føler jeg mig kaldet til at skrive om HEALING. Den personlige healing af vores eget system, som er en forudsætning for, at vi kan ascendere til 5D. Det er herigennem, vi hver især kan tage vores del af ansvaret for den healing, menneskeheden og Jorden har brug for, for at fuldføre processen.

Som indledning til emnet, har jeg lyst til at dele disse visdomsord, som siger så præcist, hvad det hele handler om i denne tid. Under billedet prøver jeg at forklare, hvad jeg mener med det.

 

Din healing er menneskehedens healing

Jeg tror, at alle vi, der er inkarneret her på Jorden lige nu, har valgt det for at hjælpe både Moder Jord, os selv og hele menneskeheden. Men hjælpe med hvad? Med at tage det kvantespring i bevidsthed, som vi er midt i på Jorden, og som påvirker hele vores galakse.

Springet fra 3D bevidstheden til 5D bevidstheden. Også kaldet ascensions-processen. At jeg tror det, kommer ikke som en overraskelse for dig, der har fulgt med her. For det har jeg jo skrevet om mange gange og på mange måder. Det, jeg måske ikke har skrevet så meget om, er præcis hvorfor det er så vigtigt og hvordan det foregår. Jeg er blevet mindet om vigtigheden af at forstå det ved at genlæse min egen bog KÆRLIGHED i 5. DIMENSION ifm oversættelsen/udgivelsen på engelsk. For noget af det står deri – blidt kanaliseret af den Guddommelige Kærlighed, som hjalp mig med at skrive bogen.

Kort fortalt har vi i den åndelige tilstand/på sjælsplan besluttet at gå ned på Jorden for at tilbyde vores energi til den healingsproces, der er en nødvendig del af kvantespringet. Vi har kigget på forskellige familier og valgt at inkarnere der, hvor vi fik de mest optimale vilkår for at påtage os bestemte sår/traumer.

Ved at gennemleve disse traumer og – vigtigst af alt – ved at fuldføre den healing, der ligger i at kaste lys på dem i os selv og vores eget liv, er vi med til at opløse de energimæssige aftryk af disse mønstre i det kollektive. For det er jo sådan, at der er bestemte mønstre, som går igen i menneskelivet. Selv om vi og vores liv hver især er helt unikke, så er der der mange fællestræk.

 

Healing af medafhængighed

Det har altså betydning for andre end mig selv, når jeg opløser de med-afhængige træk, som dræner mig og svækker min energi og mit lys, som jeg skriver om i bogen.  Og når jeg erstatter dem med selvkærlighed, selvempati, selvrespekt, selvomsorg – som bygger mig op og styrker min energi og mit lys – ja, så er jeg med til at opløse medafhængighedsmønstrene for menneskeheden.

Og dem er der mange af, skulle jeg hilse og sige. Jeg vil efterhånden gå så langt som til at sige, at hele 3D matrixen, vi har levet i, er én stor medafhængigheds-maskine. Vi er blevet fodret med de mønstre på alle planer, fordi matrixen kun kan opretholdes, så længe en stor del af menneskeheden har de mønstre. Når vi alle flytter hjem i os selv og opererer fra vores eget hjerte, så falder matrixen fra hinanden. Når vi hver især ærer vores unikke energisignatur, og lærer at elske os selv som vores Skaber elsker os (som det kom til at hedde i bogen), så kan alle de kroge, som 3D matrixen har holdt os fanget i, ikke eksistere.

Så, som det så fint står i citatet på billedet, så er det ikke vores skyld, at vi bærer på drænende mønstre og sår og traumer fra vores barndom og liv i 3D matrixen. Men healing af dem indeni os selv er vores ansvar, så de ikke lever videre i menneskeheden. Det er den opgave, vi har sagt ja til på sjælsplan.

 

Den ydre matrix ER kollapset

En vigtig ting at forstå i forbindelse med opløsningen af matrixen, det er, at rigtig mange af matrixens ydre mekanismer ER kollapset. I det helt store perspektiv, så er installationer på f.eks. månen, som konstant har stået og sendt lavt vibrerende frekvenser til Jorden, overtaget af vores godhjertede galaktiske venner og sat ud af spillet. Og på det jordiske plan er en af de seneste bulletiner fra en kilde, jeg har tillid til, at mange af de jordiske systemer også er kollapset: Det nye økonomiske system, QFS, er bag scenen implementeret over hele Jorden. Med BRICS landene og deres nye guldbaserede valutaer i spidsen. Det betyder, at de gamle bankers magt er slut.

De fleste landes regeringer er også overtaget af The World Alliance som arbejder bag scenen med at lave nye regerings-systemer, der tjener menneskeheden. Gesara – det globale reformationsprogram, som tjener til at genoprette retfærdighed, velstand og social balance over hele Jorden, er implementeret. Igen bag scenen. Og – vigtigst for dagens tema – 5 mill. MedBeds er produceret og står klar verden over til at arbejde i (gratis) centre for at heale os alle for sygdomme og dysfunktioner. Både livsstils- og aldersbetingede sygdomme og alle andre lidelser.

Og nej, vi har ikke hørt om det endnu, men det er kun et spørgsmål om tid. The World Alliance, også kaldet White Hats, har arbejdet bag scenen og stille og roligt lavet skiftet.

 

Vores gamle bevidsthed holder matrixen i live

Så det eneste, der lige nu holder 3D matrixen i live, er vores bevidsthed. Det er vores bevidsthed, der uden at vi har vidst det, har skabt og sidenhen vedligeholdt matrixen. På baggrund af den programmering, vi har modtaget. Vi er skaberne – som du måske husker, jeg har skrevet om tidligere. Dem, som har siddet i toppen af matrixen, er ikke selv i stand til at skabe. Den evne valgte de fra, da de adskilte sig fra Skaberen og valgte mørkets vej frem for Lysets.

Det betyder, at det også er os – hvert eneste menneske – der kan omskabe de vilkår, vi lever under. Så den healing, vi hver især har brug for at tage ansvar for, foregår altså først og fremmest i vores bevidsthed. Alle de bevidste og ubevidste overbevisninger der lever der. Det kan f.eks. være overbevisninger som:

  • Det kan ikke lade sig gøre at ændre verden.
  • Livet på Jorden er hårdt og sådan vil det altid være.
  • Det er en naturlig del af at blive gammel, at vi bliver syge.
  • Det er ikke muligt at skabe et samfund, hvor der er overflod til alle.
  • Hvis nogen har overflod, vil det gå ud over andre.
  • Mennesker er grundlæggende magtsyge, grådige og egoistiske.
  • Løgn, bedrag, svindel og humbug er en naturlig del af menneskets psyke.
  • Min krop er udelukkende et fysisk væsen og skal behandles fysisk.
  • Min krop er en svag organisme, der har brug for noget udefra for at klare sig.
  • Og en hel masse andre ….

 

Disse overbevisninger er med at gøre os til svage, magtesløse væsener, som ikke føler, vi har kraften til at ændre/helbrede os selv og vores verden. Det har dem i toppen af 3D matrixen nydt godt af. Men deres magt er altså mere eller mindre opløst.

 

Healing af den gamle bevidsthed

Så den opgave, vi har nu, du og jeg som helt almindelige mennesker, det er at heale disse overbevisninger i os selv, så vi ikke genskaber det gamle scenarie. Og gennem healingen transformere dem til styrkende overbevisninger, der er i bedre samklang med sandheden om hvem vi er. Så vi kan genskabe os selv som de stærke, selvhelbredende organismer, der er vores sande natur. Og som vi var, før vores system blev drænet og svækket af de overbevisninger og “sandheder”, som 3D matrixen programmerede os med. Så vi igen kan blive næstekærlige, omsorgsfulde væsener, der ønsker det bedste for alle. Og som menneskeheden var for mange, mange år siden, før vores verden blev infiltreret af mørke kræfter.

Hvis ikke vi gør det stykke indre arbejde, så vil f.eks. en behandling i en MedBed måske hjælpe på den korte bane, men sygdommene vil vende tilbage. Det er bevidstheden, der har skabt dem og derfor er det også en ændret bevidsthed, der skal sørge for, at vi ikke skaber dem igen. Vi har kraften til det, nu hvor de ydre kræfter, der modarbejder det, er i opløsning. Og jo, de modarbejder selvfølgelig stadig i det små, men kun indtil vi siger stop. Uden vores samarbejde, kan matrixen ikke bestå.

Så spørgsmålet er – hvor nemme er vi at narre? Er vi ved at være der, hvor vi har gennemskuet spillet? Og tager kraften hjem til os selv og siger: Tak, men nej tak til 3D matrixen.

 

Forskellige muligheder for healing

Hvis du udover at heale dine medafhængighedstræk og din bevidsthed også har brug for fysisk healing, så findes der jo et utal af muligheder. Vi bliver i øjeblikket bombarderet med diverse “nye” healingsmetoder, som viser sig slet ikke at være så nye endda. De har bare været holdt uden for vores synsfelt.

Især et utal af forskellige frekvens-healings-teknologier ser dagens lys. Mange af dem bygger på Nikola Teslas opfindelser for over 100 år siden, som Medbeds’ene også bygger på. Samme teknologi som kommer til at forsyne os alle med fri og gratis energi i fremtiden (tror jeg på).

Vigtigt er det dog at være opmærksom på, at healingsmarkedet i øjeblikket er lidt en jungle – og at de nye healings-metoder koster en del penge. Det gør Medbeds’ene ikke – de bliver gratis for alle. Så med mindre du lider af noget livstruende, så giver det god mening at klappe hesten og vente lidt. Det er den strategi, jeg har valgt at antage. Og der er jo masser af muligheder for at arbejde på andre planer, mens vi venter på de kære Medbeds.

F.eks. på det bevidsthedsmæssige og energetiske plan som nævnt herover. Lad mig f.eks. henlede opmærksomheden på mine guidede meditationer. DEM FINDER DU HER. De koster 49 kr. stykket – og hvis du køber six-pack’en med 6 meditationer, så får du dem til under halv pris, 144 kr. ialt. Meditationerne er med til at transformere tunge og lavtvibrerende overbevisninger i dig til lette og højtvibrerende – og mere sande – overbevisninger. Så en god måde at omprogrammere dit system fra den gamle energi til den nye – mens du ligger på sofaen 🙂

 

Anita Moorjani om Healing

Her til sidst har jeg lyst til at anbefale en video med Anita Moorjani. Hun er – som du, der har læst KÆRLIGHED I 5. DIMENSION ved – en af de lysbringere, der har allerstørst autoritet i min verden. Hendes nærdødsoplevelse ifm en alvorlig kræftsygdom, bragte hende værdifulde indsigter fra den åndelige verden. Først og fremmest om, hvorfor og hvordan vi mennesker skaber sygdomme. Og hvordan vi healer dem.

Hun har skrevet flere bøger som et resultat af nærdødsoplevelsen, f.ek.s At dø for at leve og Du er nok. Men for nyligt stødte jeg på en lille kort video, hvor hun svarer på en lytters spørgsmål om, hvad hendes vigtigste indsigt ifm hendes nærdødsoplevelse var. Den video er skøn og klog, synes jeg – og DU FINDER DEN HER

Det var ordene for i dag. Håber, du blev inspireret af noget af det. Hvis du blev – så ønsker jeg dig al medvind i verden til din healingsproces ❤️

4 Comments
  • Ib Tromholt
    Posted at 18:16h, 11 februar Svar

    Tak for en Altid Hjertevarm måde at servere dine skriv på – Det er Altid en FRYD at læse dem, og de skaber Altid resonans i mit Hjerte ♥
    Kærligst Ib

    • Ianneia
      Posted at 19:25h, 11 februar Svar

      Selv tak kære Ib – så dejligt at det resonerer ❤️

  • Conni Jeppesen
    Posted at 06:34h, 16 februar Svar

    Tak for at sætte ord på… ❤️ Det giver SÅ meget mening og håber at RIGTIGT mange arbejder for FULD kraft
    Sammen er vi stærke – på den hjertelige måde ❤️
    Elsker bare dine skriv, der er med til at give ro og ikke mindst håb i en kaotisk tid…
    Kærligst Conni

    • Ianneia
      Posted at 11:39h, 19 februar Svar

      Selv tak kære Conni – ja, håber det samme som dig – sammen er vi stærke ❤️

Post A Comment