03 jun Det organiske øjeblik i den store opvågning
Om vigtigheden af, at den store opvågning, vi står midt i, foregår organisk i hver enkelt sjæl.
m
For noget tid siden hørte jeg en video om den store opvågning, som gjorde stort indtryk på mig. Jeg kan ikke huske, hvem der talte, og hvad der i øvrigt blev sagt – kun at et enkelt begreb gav genlyd hos mig. Det begreb var det organiske øjeblik.
Begrebet blev nævnt i forbindelse med den store bevægelse, vi oplever over hele Jorden. Hvor mennesker vågner op til, at tingene på planeten vist ikke er, som vi har fået fortalt. Pointen var, at denne opvågning helst skal være så organisk som muligt for hver enkelt sjæl. Fordi en organisk opvågning er mere forankret og langtidsholdbar end en uorganisk – som vi også kan kalde påtvungen.
Den store opvågning for den samlede menneskehed er en nødvendighed for at komme videre. Det er det, jeg i AT VÅGNE kalder fase 1 i ascensions-processen. Vi er nødt til at se den aktuelle/gamle virkelighed modigt og klart i øjnene, før vi kan komme i gang med at bygge den nye verden.
NOTE – til dig, der ikke har AT VÅGNE, her den ultrakorte version af de 3 faser:
Fase 1: At se den aktuelle virkelighed modigt og klart i øjnene. Ud fra mantraet Sandheden vil sætte dig fri.
Fase 2: At sige klart og tydeligt fra over for de mørke mønstre og mekanismer, der har styret og holdt os fast i den gamle verden.
Fase 3: At tilgive os selv og andre, inkl. the controllers, for alt fra den gamle verden. I erkendelse af, at det alt sammen har været et spil, som har modnet os og gjort os klogere. Og en oplevelse, vi selv på sjælsplan har ønsket.
Vi er stadig i fase 1 og har endnu den store kollektive opvågningsproces til gode.
m
Den omvendte virkelighed i den gamle verden
Men tilbage til videoen. Hende/ham der talte på den, påpegede, at det bedste vil være, at hver enkelt sjæl på hele Jorden oplever det organiske øjeblik, hvor man af sig selv opdager sandheden om vores gamle verden. Det øjeblik hvor man spærrer øjnene op og ser, hvad der er foregået. Ser bedraget og hvordan alting er vendt på hovedet i en forvrænget virkelighed.
Ser, hvordan det, der fremstilles som det gode, måske i virkeligheden er det onde. At det, der bliver fremstillet som det sunde og sande i virkeligheden er det usunde og usande. At dem, der foregiver at ville hjælpe os, måske i virkeligheden er ude på at udnytte os. Og at dem, der fremstilles som usympatiske egoister i virkeligheden er sympatiske og godhjertede sjæle, som forsøger at vække/hjælpe menneskeheden. o.s.v. I det hele taget åbner øjnene for muligheden for, at alt, hvad vi er blevet fortalt, er usandt. Og at der gemmer sig en ubehagelig sandhed bag det tilsyneladende “rigtige” og “gode” liv.
Jo flere sjæle, der vælger et sådant organisk opvågnings-øjeblik for sig selv – eller rettere for deres personlighed – jo mere fredelig og transformerende vil den store opvågning for menneskeheden være.
Det gav rigtig meget mening for mig og satte min egen utålmodighed i relief. Mig, som da jeg udgav AT VÅGNE (juni 2021) troede, at fase 1 var lige om hjørnet, og at vi om nogle få måneder var igennem den. Undervejs har jeg selvfølgelig måttet revidere den opfattelse, og jeg er løbende blevet klogere, mere rummelig og mere tålmodig. Og da jeg hørte begrebet det organiske øjeblik, faldt det endnu mere på plads, hvorfor vi er nødt til at give denne proces den tid, den skal/vil ha.
Herunder får du de tanker, mødet med det organiske øjeblik satte i gang i mig.
m
Hvorfor er det organiske øjeblik i den store opvågning vigtigt?
Først og fremmest fordi det altid er rarest og mindst brutalt at vågne fra en søvn/en drøm på en blid og organisk måde. Det betyder meget for resten af dagen – og i dette tilfælde resten af livet.
Og når en personlighed tillader sig at tænke den tanke, at den er blevet bedraget og løjet for, og at alt det, den troede, den vidste, måske slet ikke er sandt, så betyder det, at denne personlighed har bevæget væk sig fra egoets fastlåste meninger om, hvordan dens verden er skruet sammen. Egoet er meget bundet til sine meninger og holdninger om dette og hint, så det at turde tillade sig selv at tænke, at man har taget fejl, er faktisk et stort spring i udviklingsprocessen.
Det er altså en personlighed, der har taget hul på processen med ikke at identificere sig med egoets fastlåste meninger. En personlighed, der i et eller andet omfang er klar over, at den er meget mere end disse meninger. Og at den ikke går i stykker, selv om det viser sig, at dens meninger og holdninger var forkerte.
Det er sandsynligvis også en personlighed, som er klar over, at livet og verden er langt mere kompleks og nuanceret end det, de fortæller i fjernsynet. Og som tør slippe den (falske) tryghed, som det “at have styr på”, hvordan verden er skruet sammen, giver.
Og endelig er det i mange tilfælde en personlighed, der sideløbende med at have sluppet egoets kontrol, har erkendt sit eget personlige ansvar. Så den i et eller andet omfang er klar over, at den selv er medskaber af den virkelighed, den befinder sig i. Måske har den også redskaber til at arbejde med sine indre mønstre. Og kan på den måde bidrage til sin egen og kollektivets healingsproces.
m
Afsløringerne i den store opvågning
Med forståelsen af betydningen af det organiske øjeblik hos hver enkelt, stod det også tydeligere for mig, hvorfor afsløringerne foregår på den måde og i det tempo, de gør.
Som jeg har nævnt før, så ser jeg det, der foregår i disse år som et show/teater/film (læs evt. HER) Med det formål at vise (show) menneskeheden, hvad der ER foregået. Og hvad de mørke kræfters plan oprindeligt var. Jeg tror på, at The White Hats styrer det, der foregår i verden, især Vesten. Så det, vi oplever lige nu, er den variant af tingene, som The White Hats vurderer, at menneskeheden kan tåle uden at gå i stykker. De aflæser (i min forståelse) hele tiden bevidsthedsniveauet i det kollektive. Og indretter flowet af afsløringer efter det.
I den tankegang står der altså nogle gode kræfter bag afsløringerne. De frigiver dem på en måde og i et tempo, som stimulerer opvågningsprocessen på bedste måde. Jeg har selv mange gange gennem lang tid tænkt:
Hvorfor i alverden nedlægger de ikke bare de mainstream medier – eller tvinger dem til at sige sandheden og fremstille begivenhederne mere nuanceret og journalistisk lødige?
Jeg ved, at mange, der læser med her, har det på samme måde. Vi kan næsten ikke holde det forvrængede propaganda-virkelighedsbillede ud mere. Når jeg rammer den tilstand, minder jeg mig selv om, at der er mange, som har kendt til de her sandheder i mange flere år end den store gruppe, jeg er en del af, som vågnede i 2020.
m
Hvorfor får medierne lov at fortsætte deres rolle?
Og så tænker jeg videre: Er The White Hats bagvedliggende hensigt, at hver enkelt sjæl – eller i hvert fald så mange som muligt – oplever det organiske øjeblik? Hvor de pludselig sidder foran deres fjernsyn og siger til sig selv: De lyver jo for os! Det er jo en forvrænget virkelighedsfremstilling, de serverer (læs evt. HER).
Eller hvor de støder på en eller flere videoer/opslag på de alternative medier, som siger noget helt andet end “dem i fjernsynet” og får den samme tanke. Det kan være en anden fremstilling af klima-agendaen, af Trump, af det, der sker i Ukraine, af bivirkningerne ved Covid-vaccinerne, af hvad der ligger bag WOKE-agendaen – eller noget helt sjette.
Hvis det er hensigten, ja, så gir det jo mening at det tager tid. For jo flere, der opdager det af sig selv – altså organisk – jo bedre. Det er nemlig et udtryk for, at den menneskelige bevidsthed er steget og har hævet sig op over det fastlåste ego.
Hvilket betyder, at flere kan “tåle” at blive konfronteret med sandhederne. Uden at blive voldelige og gå til angreb på politikere, medier eller hinanden. Eller blive depressive og selvmordstruede og fuldkommen miste livsgnisten. Men måske ligefrem magter at gå indad i sig selv og arbejde med egne mønstre. Og på den måde tage deres del af ansvaret for at heale den misere, vi står i.
Set i det perspektiv kan jeg godt forstå, hvorfor man ikke tvinger medierne til at begynde at sige sandhederne fra den ene dag til den anden. Det er som om de – sammen med politikerne – skal ha lov at gå planken ud. Vise deres sande ansigt, så mennesker selv kan se det. Jvf. mantraet: Du kan ikke fortælle nogen, hvad der er foregået, du er nødt til vise (show) det.
m
Den store opvågning skal føles – ikke blot tænkes
Hvis du bare fortæller det, bliver det en mental erkendelse. Nå, gjorde de godt nok det, havde de virkelig de planer, tø-hø o.s.v. Den slags erkendelser stikker ikke så dybt og vi er hurtigt videre. Nogle ville sikkert ikke engang tro på det. Vi har dermed ikke et fælles og sikkert fundament for at gå videre til fase 2. Hvor vi siger klart fra over for negative kræfters manipulationer med os og danner fælles front mod aldrig at lade det ske igen. For det er jo det, der er meningen med den store opvågning, vi står midt i. Ikke blot en mindre justering af livet på Jorden. Men en fuldkommen transformation. Et liv baseret på et fundamentalt andet, mere sandt og sundt grundlag end det liv, vi kender.
Og et organisk øjeblik – et WHAT-moment – det går lige i maven på os. Der er altså følelser involveret og den slags erkendelser går meget dybere. Følelsen af at være blevet snydt, chokket over at opdage det – at mærke den knytnæve i maven over, at ens tillid er blevet svigtet – og styrken i selv at have fundet ud af det, skal man slet ikke undervurdere. Det giver motivation og vilje til at tage kraften hjem til sig selv og begynde at skabe livet derfra. Når først man er ramt på den måde, har man krydset point of no return.
Så jeg tror altså, at en vigtig del af White Hats plan er, at så mange som muligt opdager sandhederne om den gamle verden selv. I stedet for at få dem serveret på et sølvfad gennem skærmen. Og de har sået masser af frø, som ligger “derude” til dem, der er klar til at se dem.
m
Mit organiske øjeblik
Jeg ved præcis, hvornår jeg havde mit organiske øjeblik. Efteråret 2020. Corona-agendaen kørte og jeg var i gang med at gennemskue, hvad der var op og ned. Havde opdaget, at medier, politikere og myndigheder løj for os. Men var stadig via min kognitive dissonans i stand til at bortforklare det. Helt specielle regler i krisesituationer, force majeure, de ved ikke hvad de skal gøre o.s.v.
En aften lå jeg på min sofa og så en video (husker ikke hvilken) og pludselig sagde jeg højt ud i luften: Trump har ret – mainstream-medierne lyver for os! Der var et eller andet, der klikkede, kan ikke engang sige præcis hvad. Men pludselig fik begrebet fake news en helt anden betydning for mig. Mit sinds programmering krakelerede og jeg så, hvad Trump mente, når han sagde det, han nu sagde om medierne. Jeg så på en måde hele det store fake-billede for mig.
Det var det øjeblik, der sendte mig på rejsen i kaninhullerne. Som vendte hele min verden på hovedet. Så jo, jeg ved godt, hvad et reelt organisk øjeblik kan gøre ved én. Det vækker – udover chokket – en stor nysgerrighed, en trang til at undersøge mere. Man bliver ikke den samme igen. Og det er jo sådan set også meningen med hele ascensions-processen. For mig har det bl.a. betydet et seriøst opgør med naivitet og godtroenhed. Plus en skærpelse af at mærke min sandhed i hjertet. For når alt kommer til alt, er der for hver af os kun den at læne os op ad.
Lad os håbe, at der snart sker et masse-organisk øjeblik med en masse nysgerrighed og mod til at se sandhederne om den gamle verden i øjnene. Og vilje og lyst til at skabe noget helt nyt ❤️
Mange hilsner ianneia livia silke meldgaard. www.empoweryou.dk
m
OBS:
Hvis du vil læse mere om ascensions-processen og hvad det er for et opgør med den gamle verden, vi nødvendigvis må tage for at komme videre, har jeg to (meget prisvenlige og let-læselige) bøger på hylden i Empower You Shop: AT VÅGNE og ET EVENTYR: Den Særlige Mission for at Befri Jorden. Du sparer penge, hvis du køber pakken med begge. Du finder pakken HER.
—————–
Hvis du ønsker inspiration som dette indlæg direkte i din indbakke, kan du TILMELDE DIG NYHEDSBREVET FRA EMPOWER YOU. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, får du en gratis meditation til din skaberkraft. 16 minutter, der booster din evne til at skabe højtvibrerende scenarier for dig selv og andre. DU KAN TILMELDE DIG HER
No Comments