Tålmodighed

27 feb Tålmodighed

Noget om de gaver og dyder som tvungen tålmodigheds-træning tilbyder.

Tålmodighed er en evne, som os, der tror på, at faldet af den gamle verden er lige om hjørnet, har måttet træne i snart 4 år. At få indblik i den viden omkring vores verden, som turen ned i kaninhullerne har medført – og så bære på den viden, uden at det kommer tydeligt frem i det offentlige, er noget af en prøvelse. Jeg ved, at det er en udbredt oplevelse, både her i Danmark og internationalt. Vi ved også, at der er mennesker, der har haft denne viden i mange, mange år. Og sagt det højt – for blot at blive betragtet som galninge af os andre.

(Vidste du forresten at ordet konspirations-teoretiker blev opfundet af CIA i 60’erne, da nogle begyndte at fremsætte teorier om, hvem der stod bag mordet på præsident Kennedy? Det brød CIA sig ikke om – og siden har de med ordet programmeret os alle til at tro, at folk, der siger den slags, er helt på afveje.)

Men tilbage til Tålmodigheden.

Jeg tænker, at mange, som slet ikke tror på det, som jeg tror på, også har følt nødvendigheden af at træne og praktisere tålmodighed. For der er jo masser af ting, vi alle ville ønske forandrede sig – hellere i går end i morgen. Krigen i Ukraine og krigen i Gaza-striben for blot at nævne et par af de store. Der er vi alle nødt til at finde modet til tåle frem.

Jeg har tænkt en del over, hvad al  denne tvungne tålmodigheds-træning egentlig tilbyder. Og det er faktisk ikke så lidt. Lur mig, om ikke Guddommen har en mening med det. Jeg opridser her nogle af de dyder, som tvungen tålmodigheds-træning bringer med sig. Jeg håber, det gir mening for dig også, så ventetiden bliver lidt mere meningsfuld og tålelig.

Tålmodighed er en gave i sig selv

Lad os starte med det mest indlysende – nemlig at tålmodighed er en gave i sig selv. Her får jeg lyst til at nævne budskabet på et gammelt tarotkort: Den største gave i Tålmodighed er: Tålmodighed.

For at belyse Tålmodighed som en gave i sig selv – og hvorfor vi har det gamle ordsprog Tålmodighed er en dyd – har jeg lyst til at inddrage nogle bøger, jeg lige har læst. (Hvad hjertet er fuldt af, løber tastaturet over med 🙂 ) Nemlig 3 bøger om Jesu barndom, ungdom og manddom. De hedder Oliventræet, Lotusblomsten og Tornekronen, og er kanaliseret fra Jesus gennem den danske forfatter Winnie Maj Nydahl.

Bøgerne giver et detaljeret indblik i, hvem Jesus, Moder Maria, Josef, Jesus’ søskende, Maria Magdalene og andre nøglepersoner var. Og selvfølgelig giver de et dybt indblik i Jesus’ sande lære. Meget betagende og hjerteåbnende bøger, som jeg varmt kan anbefale. Men det, som disse bøger har fået mig til at reflektere mest over ifm tålmodighed – det er deres indgående beskrivelse af livet på Jorden der for 2.000 år siden. For hold da op, hvor krævede det meget tålmodighed. Og hvor var disse vilkår på mange måder fremmende for tilliden til GUDs plan og de kvaliteter, jeg opridser herunder.

Et eksempel på det er, at Maria og Josef var nødt til at flygte til Ægypten, da Maria var gravid uden for ægteskabet. De gik til fods til Ægypten og var der i 5 år, inden de vendte hjem til Nazaret. Deres familier vidste intet om, hvordan de havde det og om de kom tilbage. Ingen sms’er, ingen telefon, ingen breve. Prøv at forestille dig, at det var dine børn eller søskende. Der var ikke andet at gøre, end at vente tålmodigt i tillid til, at alt er som det skal være.

At vente i 2.000 år!

Og sådan var det jo med alting i livet på Jorden dengang. Jeg tænker, at vi nutidsmennesker godt kan lære lidt af de vilkår. Komme lidt ned i tempo, ind i hjertet og finde troen på den højere plan, som vi og vores liv er en del af. Stole på, at så længe vi følger vores hjerte og hele tiden sørger for at gøre det bedste, vi kan derfra, så sker præcis det, der skal ske på præcis det tidspunkt som det skal i følge den guddommelige timing.

Inden vi går videre, så lad mig nævne endnu et eksempel på tålmodighed som en dyd, som jeg har haft i min bevidsthed i mange år. Lige siden jeg læste bogen I Remember Union – The Story of Maria Magdalena, kanaliseret af Maria Magdalene gennem Flo Aeveia Magdalena. I den bog siger MM, at hun, da hun gik sammen med Jesus på Jorden, godt vidste, at der ville gå 2000 år, inden menneskeheden forstod den lære, de udbredte. Og inden de mørke kræfter, som havde “sat sig” på menneskeheden, og som deres lære forsøgte at sætte lys på og bekæmpe, ville blive endeligt besejret. Det er de kræfter, vi besejrer lige nu.

Det gjorde et dybt indtryk på mig, da jeg læste det. Der kan man da tale om tålmodighed! Set i det lys tænker jeg, at vi godt kan klare lidt mere ventetid 🙂

Tålmodighed giver styrke

Men lad mig dele, hvilke kvaliteter, jeg i øvrigt har observeret, at den tvungne tålmodigheds-træning har aktiveret i mig selv. For det første: STYRKE.

Jeg ved, at det ikke kun er mig, der oplever, at de seneste snart 4 år har medført en enorm indre styrke. Først og fremmest fordi det at holde fast i sin egen sandhed, selv om (næsten) alle de nærmeste afbryder kontakten, nødvendiggør det. Hvis ikke du vil gå under, er du nødt til at finde din indre styrke frem. Hvis du er nødt til at holde fast, fordi din indre sandhed taler med så store bogstaver om, hvad der er på spil for menneskehedens fremtid, så har du kun din egen indre styrke at læne dig op ad.

Og styrken er vokset, jo længere ventetiden har vist sig at være. Hvis der var nogle, der havde fortalt mig i 2020, hvor jeg fik øje på, hvad der foregik, at sandheden om Covid først ville komme offentligt frem i 2024/25 – og at det først var der, der ville komme en kur til dem, som var blevet skadet – ville min reaktion være: det klarer jeg ikke. Der var faktisk nogen allerede dengang, der luftede denne tidslinje. Men dem ignorerede jeg og holdt fast i, at liiige om lidt kommer det frem. Det var min (mit egos) overlevelsesstrategi at benægte, at det kunne tage så lang tid.

Men det skete. Og jeg står stadig på benene, faktisk fastere end før. Har været igennem det ene lag af frygt efter det andet ved at se i øjnene, hvad der var i gang med at ske på Jorden. (Som også aktiverede erindringer om Atlantis’ fald, hvor noget lignende skete – samt andre tidligere liv, der minder om det).

Sammen med styrken er en anden kvalitet vokset frem:

Tålmodighed giver tillid og tro

Når man ser frygten så meget i øjnene, og ser det, man frygter, udspille sig for øjnene af én – så er der ikke andet at gøre end at overgive sig til TROEN og TILLIDEN. (Jeg tillader mig at skrive “man” fordi jeg ved, det gælder mange andre end mig). Troen på den Guddommelige plan som jeg nævner tidligere. Troen på og tilliden til, at der er en højere mening med det, der foregår.

Du kan ikke andet end at overgive dig. Der er grænser for, hvor længe du kan tåle at være i frygten. Så selv om jeg udmærket er klar over, at mange KAN være skadet af injektionerne, at de KAN have fået ødelagt deres immunforsvar, og at det KAN betyde, at de bliver syge, så er jeg nødt til at overgive mig til troen og tilliden til, at alt er som det skal være. At alt, der sker, er en del af alles sjælsaftale og sjælskontrakt for dette liv på Jorden. Og minde mig selv om, at vi alle er udødelige sjæle, der lige nu spiller en rolle i den store plan for Jorden og menneskeheden.

I takt med at afsløringerne om injektionerne trækker ud – og dermed også afsløringerne af de kure, der kan genoprette immunforsvaret – er jeg og mange andre sat i i tvungen tålmodigheds-træning. Vi kan også kalde det tvungen overgivelses-træning. For selv om vi har kendskab til flere kure, som kan hjælpe immunforsvaret, så vil dem, der kunne have glæde af det, ikke høre om det. Der er simpelthen ikke andet at gøre end at overgive sig. Erkende at vi er magtesløse og give det over til GUD. Gå et spadestik dybere i tålmodighedstræningen og finde gaverne i det.

Denne tålmodighed/overgivelse bringer også en fjerde vigtig kvalitet med sig:

Tålmodighed giver ydmyghed

I takt med, at jeg erkender, at jeg ikke kan gøre noget – at overgivelse til den højere plan er min eneste mulighed – vokser YDMYGHEDEN frem. Mit ego, som så gerne vil frelse alt og alle, sørge for, at ingen bliver skadet, holde fast i og bevare sine kendte og kære relationer og i det hele taget bare gerne vil have kontrol over situationen, kommer fuldkommen til kort i den her situation. Jeg har ikke kontrol over nogen eller noget – udover mig selv. Men ikke over hvad andre vælger, og hvad der sker på den store scene.

Jeg kan kontrollere, hvordan jeg selv reagerer på hele miseren, men det er også alt. Det giver ydmyghed. Og det aktiverer den ego-død, som er en nødvendig del af ascensions-processen. I forlængelse af ydmygheden kommer også en nødvendig forfinelse af min evne til at styre mine egne følelser. For hvis det er det eneste, jeg kan, så må jeg jo bruge krudtet der. Så livet bliver til at bære.

Kultivere min egen kærlighedsevne, min egen tålmodighed, min egen tillid, min egen tro. Og transformere min egen frygt, sorg, vrede, desperation. Så har egoet alligevel lidt at tage sig til – pyha! Men jo længere den tvungne tålmodigheds-træning varer, jo større bliver ydmygheden.

Det fører os til den sidste af de kvaliteter, jeg vil nævne i dag:

Tålmodighed lærer os at være i nuet

Der er til sidst ikke andet at gøre end at overgive sig til nuet. Lade fortid være fortid og slippe forestillingen om, hvornår DET SKER i fremtiden – og så bare være i nuet. I ydmyg kontakt med mit eget hjerte. Indad, indad, indad. Nyde nuet, kultivere taknemmeligheden over det, der er lige nu. Jo længere vi er i tålmodigheds-træningen, jo mere presses vi til at lære at være i nuet.

Egoet kan presse på så og så længe, men til sidst må det overgive sig til nuet. Jeg ved virkelig ikke, hvad der sker i fremtiden – og hvornår. Jeg ved snart heller ikke, hvad der er sket i fortiden, for jo flere oplysninger, der kommer frem, jo mere broget blir billedet. Så der er kun nuet tilbage. Og det er jo mange år siden, at Eckhart Tolle lærte os om Nuets Kraft. Det er måske i virkeligheden det, der er Guddommens store plan med den tvungne tålmodigheds-træning? At tvinge os til at opleve Nuets Kraft og de gaver, der ligger i det?

Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at der er en mening med det hele. Og meningen kan meget vel være, at netop de dyder, vi får udviklet og styrket gennem en styrkelse af tålmodigheden, får vi brug for i den tid, der kommer.

Opsamling

STYRKE – TILLID – TRO – YDMYGHED – AT VÆRE I NUET.

Lyder det ikke som nogle vigtige og nødvendige krise-redskaber? Som kan bringe os igennem en tid, hvor vi bliver konfronteret med ting, vi aldrig i vores vildeste fantasi havde kunnet forestille os? (Ja, jeg tror stadig på, at 2024 bliver det store afsløringsår . Og at selv os, der har været nede i kaninhullerne, bliver chokeret over, hvad der kommer frem). Jeg er lige ved at være der, hvor jeg vil sige, at jeg ikke ville have undværet den tvungne tålmodigheds-træning. Fordi den har bragt så meget udvikling med sig. Udvikling som er en vigtig forudsætning for at træde ind i det nye liv i 5D.

Jeg håber, det gir mening for dig – også selv om du ikke har nøjagtig de oplevelser som beskrevet her. Men så har du nogle andre og lige så vigtige. Vi har alle fået vigtige læringer med os ud af de seneste snart 4 år.

Og HUSK NU: Hvis der kommer en ny “sygdom” og nedlukning, så er det sandsynligvis et godt tegn. Jeg har hørt flere, som siger det samme som Gali Lucys 2024-forudsigelse, som du finder her. På det nylige Davos-møde talte de en del om Disease X.  Hvorom alt er – noget er under opsejling. Det kan også være,  nedlukningen bliver forklaret på anden vis. Uanset hvad, så er det et godt tegn, selv om det umiddelbart kan virke skræmmende. Ja, det er min indre jubeloptimists ydmyge bud. For den/jeg tror stadig på, at alt ender godt. At gode kræfter, der vil menneskeheden det godt, styrer det, der foregår i denne overgang til 5D. Og at alt sker i Guddommelig timing.

OG at den timing snart siger GO-TIME. Mere tålmodig er jeg alligevel ikke blevet 🙂